Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Molbech, Christian, 1783-1857, Historiker, Litterærhistoriker, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en skandinavisk, men en tysk, frisisk eller angelsaxisk Folkestamme,
som i ældgammel Tid er bleven daniseret ved at blandes med nord
og øst fra fremtrængende Skandinaver (Fortæll. og Skildringer af
den danske Hist. I, n. 79. 167. Oversigt ov. Vidensk. Selsk.
Forhandl. 1852, S. 144 ff.; 1853, S. 270 ff.; 1856, S. 287 ff.). Om
Sønderjyllands Nationalitetsforhold i hans egen Levetid gav han
ogsaa sit Ord med i Laget, og det var ikke altid godt egnet til
at bibringe Læserne rigtige Forestillinger om de virkelige Forhold
(Hist. Tidsskr. V, 646. Nyt hist. Tidsskr. V, 612). M. var dog
langtfra altid blind for Manglerne. Han indsaa saaledes allerede
1811, at et Dialektlexikon ikke blot burde optage Almuemaalenes
særegne Ord, men ogsaa «Almuens Udtale af Skriftsprogets Ord».
Men han troede sig ikke i Besiddelse af de Evner og Kundskaber,
som dertil udfordredes. Han har sandt og træffende karakteriseret
sig selv «som den, der i lang Tid har dyrket vort Modersmaal
uden at være kaldet til at følge denne Dyrkelse paa hin
overordentlige Flids og Lærdoms Vej, som Hr. Professor Rask er gaaet,
og uden at mene, min egen Vej derfor skulde være en rent unyttig
Afvej».
En vigtig Side af M.s sproglige Virksomhed er hans Stilling
til Retskrivningsspørgsmaalet. I sin Ungdom var han let smittet
af Lysten til Forandringer. Han skrev ks, kv for x, qv. Men i
Haandordbogen 1813 vendte han helt tilbage til det gamle, og
siden var han i smaat som i stort en ivrig og trofast Forsvarer af
den traditionelle Retskrivning. Dette bragte ham i Strid med Rask
og med den af Rask dannede Skole, og 1825 kom det til den
anden Avisfejde mellem Rask og M. (Rask, Hermod 1825, Nr. 2.
Kbhvns Skilderi 1825, Nr. 54 ff. Nyt Aftenblad 1825, Nr. 24 ff.
Dagen 1825, Nr. 211). Rask fremkom offentlig med den Paastand,
at Bogstavet å findes anvendt i et dansk Haandskrift fra
Middelalderen, hvorfor dets Optagelse i dansk Skrift kun vilde være
Gjenindførelse af en oprindelig dansk Skrivebrug. Imod denne Lære
tog M. skarpt til Orde: «Naar Vildfarelser som ovenanførte paa
den mest positive Maade bringes ud ved en Mand, hvis Lærdom
og Navnkundighed kunde give dem en, i det mindste for historisk
Sandhed skadelig Vægt, er det ikke overflødigt at gjendrive dem.»
Han viser, at det Tegn, som Rask antog for å, i Virkeligheden
intet har med dette Bogstav at gjøre, og at Brugen af aa lader
sig forfølge tilbage til Middelalderen saa langt, som der er danske
Haandskrifter. Der var mange, som blandede sig i Striden, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
