Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710-92, Hofmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid kom op, satte ham i stærk Bevægelse, viste han, da han
udvirkede en kongl. Kundgjørelse af 31. Marts 1755, hvorved Folk
bleve opfordrede til at udarbejde Afhandlinger over herhen hørende
Æmner; hvad de skreve, vilde da blive trykt paa offentlig
Bekostning. Virkningen heraf blev den livlige Forhandling i
Litteraturen, som vi særlig kjende fra «Økonomisk Magasin» og fra
Frederik Lütkens «Økonomiske Tanker til højere Eftertanke». Iblandt
de Æmner, som paa den Maade bleve behandlede, var Landbopørgsmaalet
afgjort det vigtigste, og man maa rose M. for at have
ladet der være fuldstændigt Frisprog paa dette Omraade, thi han
sympathiserede ikke med den Opfattelse, som begyndte at komme
stærkt frem i Litteraturen, at der burde indføres betydelige
Reformer for at hæve Bondestanden. M. var selv stor Godsejer.
Ikke blot ejede han de betydelige Godser, der nu danne
Grevskabet Bregentved (han havde af dem 1747 kjøbt Thurebyholm af
Staten, 1750 Juellinge af Grev Frederik Danneskjold og 1751 Alslev
og Tryggevælde af Grev Oertzen); men han ejede tillige til
forskjellig Tid Glorup og Rygaard i Fyn, Baronierne Lindenborg og
Høgholm samt Dronninglund og Dronninggaard i Jylland,
Gammelgaard paa Laaland, Nygaard paa Møen, som han siden solgte til
Schimmelmann, Noer i Sydslesvig og Testorf i Holsten. Det er
ikke usandsynligt, at de store Herremandsinteresser, han saaledes
havde, have bragt ham til, uagtet han som Godsejer var god imod
sine Bønder, ikke at søge Forbedringen af de slette Landboforhold
i en Forandring af Bøndernes sociale Stilling, men derimod i et
mere tidssvarende Agerbrug og i Ophævelsen af det for
Herremænd saa vel som for Bønder fordærvelige Fællesskab. Han var
som Godsejer iblandt de forreste med at faa indført den holstenske
Kobbeldrift i Steden for det forældede Trevangsbrug; han indførte
Dyrkning af Hvede paa Sjælland og forøgede ved sine forskjellige
Forandringer Kornproduktionen paa sine Godser meget betydelig.
Efter en Opgivelse af ham i Aaret 1776 gave hans sjællandske
Hovedgaarde alene en forøget Afgrøde paa 4000 Tdr., hvoriblandt
2000 Tdr. Hvede; Forøgelsen af Bøndernes Høst paa de samme
Godser regnede han til 8000 Tdr. Ved Siden af, hvad han udrettede
som Godsejer, havde han stor Del i de første Skridt, der skete
for at indskrænke Fællesskabet (Forordningerne af 29. Dec. 1758,
28. Dec. 1759 og 8. Marts 1760).
Men M. var ikke blot Godsejer, han tog ogsaa Del i
Handelsforetagender, hvad fornemme Folk i det hele taget ikke sjælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
