Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Adam Gottlob Greve, 1710-92, Hofmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den ene Gang efter den anden pønsede han derfor paa, om
det ikke skulde være muligt at faa M. til at styrte Bernstorff. Men
til Lykke for Staten gav M. ikke sin vrantne Stemning lige over
for Bernstorff Spillerum; han saa, at det var Pligt at lade denne
blive siddende paa sin Plads, og saaledes skete det da. Efter at
han her havde taget sit Parti, fulgte han Bernstorffs Fane lige saa
trofast, som han havde fulgt Schulins, og han var stadig en
værdifuld Støtte for Bernstorff, medens Staten slap for et Rænkespil,
der paa det daværende farlige Tidspunkt kunde have været
ødelæggende. Den Gavn, han gjorde ved Siden af Bernstorff, traadte
klarest frem i 1762 under den Fare, som den Gang truede fra
Rusland. Man maa kalde det en Lykke for Landet, at han paa
dette Tidspunkt, da adskillige tabte Modet, var enig med
Bernstorff i at staa fast og byde den russiske Kejser Peter III Spidsen.
Det var saa at sige bag Kulisserne, at vi have set M. virke
som Kongens Raadgiver, baade hvad den ydre Politik angaar og
med Hensyn til den egentlige Statsstyrelse. Det gjorde, som
tidligere omtalt, ikke stor Forandring heri, at han 18. Marts 1763
blev Medlem af Konseillet, da han holdt sig borte fra Møderne.
Faa Maaneder i Forvejen (2. Dec. 1762) var han bleven Medlem
af Overskattedirektionen, og skjønt Schimmelmann afgjort var
Hovedmanden her, kom han dog ved denne Stilling officielt i Forbindelse
med en vigtig Gren af Statsforvaltningen. Ved Siden deraf havde
han dels det Hverv at bestyre Kongens Partikulærkasse, dels traadte
han tydelig frem for Offentligheden ved den overordnede Ledelse,
Kongen lod ham faa paa visse aandelige Omraader. Da nemlig
Kunstakademiet blev stiftet 31. Marts 1754, gjorde Frederik V ham
til Præsident for dette, og tillige lagde han en ny videnskabelig
Institution under ham, nemlig det i 1759 oprettede Natural- og
Husholdningsselskab, for øvrigt en besynderlig Ordning, da man
skulde tro, at en saadan Institution naturlig hørte sammen med
Universitetet. Ikke mindre maatte der blive lagt Mærke til, at
M. fik den ypperste Plads ved Styrelsen af Frederiks Hospital, der
netop stiftedes paa denne Tid (1756). Skjønt Forfængelighed hos
M. kan have haft Del med i, at han kom til at træde frem paa
denne Maade, vil man ikke kunne frakjende ham virkelig Interesse
for de Sager, han saaledes fik at gjøre med. At han havde Sans
for Kunst, derom synes den udmærkede Samling af Malerier, som
han har efterladt sig, klart at vidne, han anskaffede en betydelig
Naturaliesamling, og at de økonomiske Spørgsmaal, som paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
