Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præstegaard. De, der møde med Homiletikkens Kunstregler i
Haanden, ville maaske ofte føle sig fristede til at kalde disse
Prædikener formløse, men ingen vil kunne nægte, at nye og
opbyggelige Tanker her have faaet et skjønt Udtryk, og at
Skjønheden helt er traadt i Sandhedens Tjeneste. Der er Liv og Flugt
i disse Prædikener, men de ere tillige prægede af en egen
Værdighed, der aldrig synes paataget. Prædikanten kommer, som efter
hans Sigende selve Kirkeaaret, «paa den stilfærdige Maade», og
han søger ikke at fange Opmærksomheden ved buldrende
Talemaader eller poetiske Vendinger, men ved en klar og overbevisende
Tale, der røber et dybtgaaende Kjendskab til Mennesker og det
menneskelige Hjærte og stor Forfarenhed i Livets Prøvelser. Da
Prædikenerne bleve holdte, fik Ordene en egen Vægt ved den
furede Pande og de dybe, gjennemtrængende Øjne, som hurtig
bragte Tilhørerne til at glemme den noget læspende Stemme.
M.s Postil, til hvilken der efter hans Død er føj et et lille
Bind «Ordinationstaler og Prædikener» (1887), blev i Løbet af kort
Tid en af vore mest læste Andagtsbøger. I Henseende til
Udbredelse kan den dog ikke maale sig med Skriftet «Fra Bønnens
Verden» (1876), der er gaaet fra Folk til Folk og er i Færd med at
vinde en Plads ved Siden af de mest skattede internationale og
interkonfessionelle Opbyggelsesbøger. Det var ikke tilfældigt, at
M. kom til at skrive en Bog om Bønnen. Bønnen var den
inderste Nerve i hans Religiøsitet; i onde og i gode Dage havde
han selv prøvet dens Kraft og erfaret dens Velsignelse, og han var
overbevist om, at denne Erfaring kunde blive almengyldig. Det var
heller ikke et Tilfælde, der særlig gjorde den femte Bøn i Fadervor
til et af Midtpunkterne i hans religiøse Overvejelser (jvfr. «Tro,
Daab, Gjenfødelse, Tilgivelse», 1879, og det omfattende historiske
Skrift: «Den femte Bøn og dens Liv i Kirken indtil Luther», 1883);
han havde selv i en sjælden Grad erfaret Lykkens og de
menneskelige Dommes Ubestandighed og prøvet, hvad andres Had formaar
at udrette, og hvor vanskelig Tilgivelse kan falde et skrøbeligt
Menneske.
Men M. fik ogsaa rig Lejlighed til at udvikle sine religiøse
Hovedtanker i Polemik over for andre Standpunkter. Da Dr. G.
Brandes begyndte at sætte de religiøse og moralske Problemer
under Debat, mødte M., under Mærket «44», i «Fædrelandet» med
nogle overlegne Artikler om «den frie Tanke og Dr. Brandes’
Forelæsninger». Sin Stilling over for den grundtvigske Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
