Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monrad, Ditlev Gothard, 1811-87, Biskop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
belyste han i forskjellige mindre Afhandlinger, navnlig i de 2
smukke Smaaskrifter: «Nogle Bemærkninger vedrørende
Trosbekjendelsen» (1873) og «Om Slaget ved Katekismen» (1874; jvfr, II, 452
og V, 122) og i Indledningen til den store, i flere Henseender
værdifulde Materialsamling: «Et Bidrag til den apostolske
Trosbekjendelses Historie» (1885-86), som viser, hvor omfattende hans
Studier paa Symbolforskningens Omraade have været. Det var ogsaa
Grundtvigs Paastand om Apostelsymbolets Oprindelse, der bragte
ham til at skrive den fortræffelige Monografi om Laurentius Valla
og Konciliet i Florents («Den første Kamp om den apostolske
Trosbekjendelses Oprindelse», 1874). Som kirkelig Polemiker er han
dog uden Tvivl naaet højest i «Liberalismens Gjenmæle til Biskop
Martensens sociale Ethik» («Politiske Breve, Nr. 14-18», 1878).
Her har han til Apologien for sin egen ethiske og politiske
Grundopfattelse knyttet et djærvt og sikkert Angreb paa de svage Punkter
i Biskop Martensens Konservatisme og kristelige Socialisme, og det
lille Skrift lader os se, hvorledes de politiske og religiøse Traade
vare sammentvundne hos ham selv.
1879, ved vort Universitets Firehundredaarsfest, modtog han
den theologiske Doktorgrad honoris causa.
V. Nannestad, Portraiter fra Kirken (1895) S. 1 ff.
A. F. Brandt, Biskop M. som Vejleder i Kristendom (1887).
Fr. Nielsen.
– I D. G. Monrads mangesidige Livsgjerning indtager hans
Virksomhed som Skolemand vel en mindre fremtrædende Plads,
men har dog baaret rige Frugter for hele Skolevæsenets Udvikling.
Efter at han 1841 havde faaet Sæde i Kjøbenhavns
Borgerrepræsentation, blev han Aaret efter Medlem af Direktionen for
Hovedstadens Skolevæsen, deltog livlig i offentlige Forhandlinger om
Skolespørgsmaal, bl. a. i den 1841 oprettede «Almindelig dansk
Skolelærerforening», og fik snart et anset Navn som Skolemand.
Efter sin anden Udenlandsrejse udgav han 1844 en Beskrivelse af
Berlins Skolevæsen som 1. Hæfte af et paatænkt større Arbejde
om Skolevæsenets Ordning i flere protestantiske Stater, hvilket dog
standsede, da han s. A. blev forbigaaet ved Valget af Skoledirektør
i Kjøbenhavn. Skjønt M. 3 Gange var Kultusminister, falder hans
betydningsfuldeste Virksomhed for Skolen dog ikke i disse Afsnit
af hans Liv. Vel udstedte han 1848 et Cirkulære om Oprettelse
af Amtsskoler til Meddelelse af en videregaaende Dannelse for unge
Bønderkarle, men dette Forsøg paa at foregribe Højskoletanken fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
