- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
334

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Numsen, Michael, 1686-1757, Officer, Overkrigssekretær

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oberstlieutenant af Garden samt karakt. Oberst af Kavalleriet, 1723 Chef
for 3. jyske Rytterregiment, 1728 Generalmajor, 1731 Ridder af
Danebrog, 1735 Generallieutenant. Ved Løvenørns Død 1740 valgte
Christian VI N. til hans Efterfølger som Overkrigssekretær for
Hæren. N. synes i det hele at have været en Mand med baade
humane og forstandige Ideer, men at have savnet Kraft og
Overlegenhed til at gjennemføre disse under de ofte ret vanskelige
Forhold, hvorunder han arbejdede. Det kan saaledes nævnes, at han,
da der af Hensyn til Landboforholdene ønskedes en Skærpelse af
Stavnsbaandet, var imod en saadan Forholdsregel, som alligevel
blev indført. I N.s Embedstid udkom en Bestemmelse om, at
det overhaandtagende Kjøb og Salg af Officerspladser fremtidig
ikke vilde blive tilladt, men til Trods herfor mærkede man i
Virkeligheden ikke synderlig til, at Forholdet bedredes. I sin Helhed
betegner derfor N.s 6aarige Embedstid snarest Begyndelsen til den
Dekadence i vort Hærvæsen, som først endte, da Saint-Germain
1763 kom til Roret. Allerede inden Christian VI’s Død skal det
have været bestemt, at N. skulde fratræde som Overkrigssekretær;
strax efter Tronskiftet blev han afløst af Chr. Lerche (X, 220). Ved
sin Afgang udnævntes N. dog til virkelig General, og han modtog
ogsaa senere mange Naadesbevisninger: 1748 blev han Ridder af
Elefanten, 1750 af l’union parfaite og s. A. Kommandant i
Kjøbenhavn, 1752 fik han Rang med Gehejmeraader i Konseillet, 1756
Titel af Feltmarskal. Han døde 7. Sept. 1757.

N. havde 8. Marts 1725 ægtet Margrethe Marie Thomasine
Ingenhaeff (f. 8. Marts 1705), Datter af Generalmajor J. P. I. (VIII,
296). Hun spillede ogsaa som Enke en betydelig Rolle i
Hofkredsene og gik for at have megen Indflydelse paa højere Steder,
men omtales i øvrigt ikke altid paa bedste Maade. 1753 blev hun
dekoreret med l’union parfaite. Strax efter Caroline Mathildes
Fængsling i Jan. 1772 blev Fru N. Overhofmesterinde for den
4aarige Kronprins Frederik, hvis Kjærlighed hun forstod at vinde
(Prinsen kaldte hende for «Mutter»), saa at de 1 1/2 Aar, i hvilke
hun var knyttet til ham, kom til at staa som Lyspunktet i hans
Barndomstid. I Sept. 1773 fjærnedes Fru N. fra denne Stilling,
efter Sigende fordi hun var indviklet i nogle Intriger mod
Enkedronningen og hendes Parti. Hun udnævntes samtidig til Dekanesse
for Vallø Stift og døde 8. Okt. 1776 paa Løvenborg.

N.s yngre Broder var Christian Vilhelm N. (f. 1689 d. 25. Sept.
1756). Han blev 1707 Sekondlieutenant i Grenaderkorpset, 1710

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free