- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
335

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Numsen, Michael, 1686-1757, Officer, Overkrigssekretær - v. Nutzhorn, Bendix Conrad Heinrich Andersen, f. 1833, Højskolemand - v. Nutzhorn, Carl Ludvig Vilhelm Rømer, f. 1828, Minister, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Premierlieutenant, 1711 Kapitajn ved Dronningens Livregiment, 1715
ved Arnolds Regiment, 1718 ved Livgarden til Fods, 1728 Major,
1732 karakt. Oberst, 1737 Chef for sydjyske nationale, 1747 for
falsterske hvervede Regiment, 1745 Generalmajor (med Anciennitet
fra 1742), 1752 hvid Ridder, 1755 Generallieutenant. Han var gift
med Sophie Hedevig f. v. d. Maase (f. 1699 f 18. Febr. 1739),
Datter af Hofpræst H. G. Masius (XI, 179).

H. W. Harbou.


v. Nutzhorn, Bendix Conrad Heinrich Andersen, f. 1833, Højskolemand,
er Søn af Lægen Ditlev Andersen v. N. og Charlotte
Cathrine f. Feilberg. H. N. blev født i Kjøbenhavn 20. Febr.
1833, gik i Melchiors Skole og Metropolitanskolen, blev privat
dimitteret til Universitetet 1850 og theologisk Kandidat 1860. Da
hans Ven L. Schrøder blev Forstander for Rødding Højskole, fulgte
N. med som Lærer, var der til 1864 og ledsagede atter Schrøder
til Askov, hvor han siden har undervist, især i Nordens Historie
og Sang, og 1898 blev Medbestyrer. Siden 1891 har han været
Medlem af Bestyrelsen for Højskolelærerforeningen og 1872 og 1894
deltaget i Udarbejdelsen af Sangbøger for Højskolerne. Ved sit
friske Lune og sin livlige Undervisning har han haft megen
Indflydelse paa sine Elever og gjennem sine Sangkompositioner, af
hvilke kun en Del ere offentliggjorte, i vide Kredse. N. var
Medudgiver af «Nordisk Maanedsskrift» (1883-88), har været
Medarbejder ved flere andre grundtvigske Tidsskrifter og haft Sæde i
Bestyrelsen for «Dansk Samfund til Indsamling af Folkeminder»
(1883-91). Han har været virksom for den danske Mission i
Bagindien og den skandinaviske Sømandsmission i Kalkutta
(«Hvorledes Hans Poulsen blev Rødkarenernes Missionær», 2. Udg. 1887).
Ægtede 27. Sept. 1866 Ane Johanne Bertelsen, Datter af Gaardejer
Johan Vilhelm B. i Starup.

Rosendal, Bidrag t. Rødding Højskoles Hist.
Schrøder, Meddel. om den udvidede Folkehøjskole i Askov.
Højskolebladet 1890.

Joakim Larsen.


v. Nutzhorn, Carl Ludvig Vilhelm Rømer, 1828-99, Minister, Amtmand,
Søn af Major, Branddirektør Bendix Conrad Heinrich v. N.
(f. 12. Juni 1771 d. 12. Okt. 1853) og Anna f. Buhl (d. 14. Sept. 1829).
Han fødtes 9. Maj 1828 i Fredericia, blev 1844 Student fra
Roskilde Kathedralskole og 1850 juridisk Kandidat, ansattes 1851 som
Assistent i Indenrigsministeriet, udnævntes 1856 til Kancellist, 1857
til Fuldmægtig, 1859 til Kontorchef og 1862 til Departementschef

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free