Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Johan Ludvig Greve, 1751-1801, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
repræsenterede Fremskridtet, og R. var i mange Maader dens
Foregangsmand, men kom rigtignok ofte til at vise, hvorledes Sagerne
ikke skulde gribes an. Heri er han meget forskjellig fra den ældre
Broder, med hvem han i øvrigt hele sit Liv levede i den
fortroligste Forstaaelse.
Ringest gik det med hans eget Agerbrug, der naturligvis
skulde indrettes efter holstensk Mønster, uden at han vistnok selv
havde den mindste Forstand derpaa. Til dette, som til alt andet,
skulde der bruges Udlændinger. Han havde først en engelsk
Forvalter, siden en tysk; denne var en, selv for de Tider usædvanlig,
Projektmager, der i Løbet af 2-3 Aar naaede at faa sat mellem
10 og 20000 Rdl. til foruden den Skade, han tilføjede Jorden.
For saa at skaffe Penge maatte R. hugge hensynsløst i sine Skove;
det skulde naturligvis være en rationel Gjennemhugning, men det
blev ikke til Gavn for Skovene, der først efter hans Død atter
bragtes i god Stand.
Da han overtog Godset, havde han sammenkaldt Bønderne
og holdt en Tale til dem om deres Rettigheder og Pligter samt
ladet dem nedrive Træhesten og Gabestokken. Han dannede sig
tillige, hvad han kaldte sit Parlament, et Raad af 8 Bønder, med
hvilke han forhandlede om alle Godsets Anliggender, og da især
om Udskiftning og Udflytning af Gaardene og om at ombytte
Livsfæstet med Arvefæste. I Aaret 1787 kunde han i en højtidelig
Forsamling erklære Hoveriet for ophævet og alle sine 88
Gaard-mænd for frie Arvefæstere. Men endnu inden Aaret var omme,
var der en Del af Bønderne, som fortrød, hvad de havde gjort,
og endog klagede over ham til Kancelliet, og da dette henviste
Sagen til Lands Lov og Ret, var R. vred, ikke blot paa Kollegiet,
men ogsaa paa sin Broder. Det lykkedes dog ikke Bønderne at
forhindre, at R.s Plan i det væsentlige blev gjennemført.
Sammen med Landboreformerne gik paa Trolleborg som
andensteds Skolevæsenets Forbedring. Men R. kunde ikke, som hans
Broder, vente, til han havde tilvejebragt Midler til at udføre dette.
Han opførte 3 nye Skoler paa Godset og ansatte ved disse
slesvigske Seminarister, der vare uddannede af hans Ven Cramer i
Kiel. Disse Skoler, der nærmest vare indrettede efter meklenborgsk
Mønster (de Rochowske Skoler), vakte megen Opsigt og Beundring,
men der lød ogsaa Klager baade over Lærernes Indbildskhed, som
R. da ogsaa selv fik at føle, og over den Religionsundervisning,
der meddeltes. R. forfattede selv en Katekismus for dem (1798),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
