Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Johan Ludvig Greve, 1751-1801, Godsejer - Reventlow, Ludvig Alexander Eduard Greve, f. 1848, Landmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der skulde meddele alt praktisk og blot virkende paa Hjærtet og
af de dybeste Hemmeligheder kun berøre det nødvendigste og i
hensigtsmæssige Udtryk. R. blev korresponderende Medlem af
den store Skolekommission, da han ikke vilde forlade sit Gods for
at tage Del i Forhandlingerne.
1794 oprettedes der tillige paa Trolleborg et Seminarium; men
det lykkedes ikke i Grevens Tid at faa det Elevantal, det var
beregnet paa, 32; Planen var upraktisk og tog ikke Hensyn til det
Standpunkt, hvorpaa Eleverne maatte staa. I Forbindelse hermed
stod fra 1795 Opdragelsesanstalten Bernstorffsminde, det eneste
danske Filanthropin, der en Tid lang havde god Tilgang. Den
lededes af Seminarieforstanderen Oest, men den reformerte Præst
Villaume, som var Grevens højre Haand, havde stor Indflydelse
paa den. I det hele var der Lærere fra Danmark, Tyskland, England,
Frankrig, Lutheranere, reformerte, Katholikker og Deister i
skjøn Forening. Flere af disse Udlændinger underviste i deres eget
Sprog, som Eleverne naturligvis ikke forstode.
R. døde 1. Marts 1801. Hans Menneskekærlighed var ikke
bleven afkølet ved den Modstand, han havde mødt, og de mange
Uheld havde ikke rokket hans Tro paa, at hans Bestræbelser skulde
blive til Gavn for Menneskeheden. Han var i sin nærmeste Kreds
Gjenstand for udelt Beundring. Den tyske Koloni i Danmark
sparede ikke paa gjensidig Beundring; men der er næppe nogen,
hvem den blev til Del i den Grad som L. R. Men han var ogsaa
en Skive for Spot fra de danskes Side, og ofte betragtedes han
med ligefrem Uvilje. Der var Grund baade for Beundringen og
for Spotten og Uviljen; men selv hans Uvenner kunde ikke nægte,
at han havde været en saare uegennyttig Mand, der tænkte mere
paa andre end paa sig selv.
Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds II.
J. Larsen, Bidrag til den danske Folkeskoles Hist.
L. Koch.
Reventlow, Ludvig Alexander Eduard Greve, f. 1848,
Landmand. L. R. er født 5. Nov. 1848 paa Pederstrup og Søn af
Hofjægermester Eduard Vilh. Greve R. til Ugerup i Skaane (d. 1868)
og Helene f. v. Heimbruch. Efter at have lært Landbrug paa
Laaland og i Sønderjylland forpagtede han 1873 Hovedgaarden
Skjelstofte under Grevskabet Christianssæde, og i 1890 kjøbte han
Rudbjærggaard ved Nakskov. R. kom hurtig til at tage fremragende
Del i det landøkonomiske Foreningsliv, han valgtes fra 1. Jan. 1892
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
