Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reverdil, Elie Salomon François, 1732-1808, Lærer, siden Forelæser og Kabinetssekretær, hos Christian VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den senere Christian VII. Det er bekjendt, at det lykkedes ham
at vinde sin Elevs Velvilje, og at hans Undervisning dannede et
Lyspunkt i Prinsens paa flere Maader sørgelige Historie som Barn.
Følgen af dette Forhold var, at saa snart hans Elev 1766 besteg
Tronen, knyttede han R. til sig, først som Forelæser og dernæst
som Kabinetssekretær. Saa stærkt som den unge Fyrste fra først
af følte Trykket af sin nye Stillings Hverv, og saa vaklende som
han stod, var der, som det synes, Lejlighed for R. til at blande
sig i Regeringssagerne og spille en ret betydelig Rolle; men det
ser ud til, at han viste megen Takt under disse Forhold. Paa ét
Punkt mente han dog, at det var hans Pligt at bruge sin
Indflydelse, og det var for at faa Reformer i Stand paa
Landboforholdenes Omraade, i det han her søgte at nytte den Varme for
Bondestanden, som han allerede havde forstaaet at indgive Kongen,
medens han var Barn. 1767 affattede R. et Par Memoirer for
Christian VII, i hvilke han udviklede, hvad han mente, at der fortrinsvis
burde gjøres for Bondestanden. Følgen heraf var, at der i Okt.
s. A. blev nedsat en Landvæsenskommission, i hvilken han selv
fik Sæde; men netop som Øjeblikket syntes at være kommet for
ham til at gjøre Gavn paa et vigtigt Omraade, fik han i Nov. s. A.
Befaling til ufortøvet at forlade Landet, i det der tillige udbetaltes
ham 10000 Rdl. som en Naadepenge én Gang for alle.
Grunden til dette paafaldende Skridt fra Kongens Side var
aldeles overvejende, at de russiske Diplomater, der den Gang i
Kjøbenhavn forhandlede om en endelig Løsning af det gamle
gottorpske Stridsspørgsmaal, ved en besynderlig Fejltagelse holdt R. for
en Fjende af Rusland og derfor vilde have ham bort; men for
øvrigt var Kongens Yndling Grev Holck næppe uden Del deri.
R. selv tog sig denne Behandling nær og skrev Christian VII et
temmelig bittert Brev til i den Anledning, hvad der havde til Følge,
at denne lod sende ham et skarpt Svar. Man skulde tro, at der
hermed var indtruffet et ulægeligt Brud imellem dem. Men under
den sørgelige Sindssygdom, der i den følgende Tid mere og mere
lagde sig over Kongen, maa han dog have bevaret gode Minder
om R. I det mindste ligger det nær at tro det, naar man ser,
at Struensee overtalte R. til i Sommeren 1771 at vende tilbage til
Danmark og paatage sig at være den ulykkelige Konge til Selskab.
R. blev forfærdet ved at se Kongens Tilstand, da han kom til
Hoifet igjen, men helligede ham dog trofast Omhu, indtil Struensees
Fald (17. Jan. 1772) gjorde Ende paa dette andet Ophold i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
