- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
85

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riboldt, Wilken, 1661-1712(?), Portrætmaler - Ricard, Christian Frederik, f. 1830, Departementschef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eremit», som tilhøre den kongl. Malerisamling (det førstnævnte er
det bedste), en «Magdalene» og en «Antonius», som bleve malede til
Kongen 1707, o. fl. Af Portrætter kjendes de af Adelsmændene Jørgen
og Christen Skeel og den tyske Hofpræst Mentzer. R. blev ogsaa
brugt til at restavrere ældre Malerier. Han var en af de 6
Kunstnere, der 1701 underskreve et Andragende til Kongen angaaende
et «Kunstnersocietet». Han blev gift 27. Sept. 1707 med Helvig
Andersdatter, der 1713 som Enke fik Tilladelse til Samfrændeskifte;
R. synes saaledes at være død o. 1712.

Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Ricard, Christian Frederik, f. 1830, Departementschef. R.,
Søn af Modehandler Aure R. og Cathrine f. Møller, er født i
Kjøbenhavn 7. Nov. 1830, blev Student 1848 fra Metropolitanskolen og
juridisk Kandidat 1853. Derefter manuducerede han til juridisk
Embedsexamen og arbejdede fra 1854 som Volontær i Justitsministeriet,
hvor han 1856 avancerede til Kancellist, 1860 til Fuldmægtig,
1864 til Kontorchef og Departementssekretær og i 1865, da
Departementschefen C. P. G. Leuning blev Justitsminister, konstitueredes
i hans Sted. 29. Nov. 1866 udnævntes R. endelig til Departementschef
i Justitsministeriet, hvilket Embede han siden den Tid
har beklædt, og sjælden have vel en Mands Evner og Tilbøjelighed
svaret bedre til det ham betroede Embede, end Tilfældet er her.
Med sin ualmindelige Arbejdskraft magtede R. endda gjennem et
ikke kort Tidsrum (1885-97) de hidtil under Justitsministeriets 2.
Departement henlagte Forretninger vedrørende Lens- og
Udskrivningsvæsenet. End videre har R. været Medlem af en Mængde
Kommissioner til Udarbejdelse af Lovforslag o. desl., saaledes af
Proceskommissionerne 1868 og 1892, Sø- og Handelslovgivningskommissionen
af 1870 og Kommissionen til Tilvejebringelse af
ensartede Regler i de 3 nordiske Lande om Firmaer og Varemærker.
Som Justitsministeriets tilforordnede fungerer han som Formand for
Tilsynsraadet for Landbygningernes almindelige Brandforsikring og
som Medlem af Kontroludvalget for Kjøbstædernes almindelige
Brandforsikring. Han er Formand for Landmandsbankens Bankraad og
(siden 1888) Medlem af Direktionen for den Hielmstierne-Rosencroneske
Stiftelse. 1877 udnævntes han til extraordinær Assessor i
Højesteret, 1891 erholdt han Storkorset af Danebrogsordenen. 1898
deltog han som teknisk delegeret for Danmark i Anarkistkonferencen
i Rom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free