Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ricard, Christian Frederik, f. 1830, Departementschef - Richardis (eller Rixa), Hertuginde af Slesvig, -1360-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Modsætning til saa mange praktiske Jurister har R. ved
Siden af sin ofte ret overvældende Embedsgjerning fundet Tid til
med varm Interesse at følge den theoretiske Retsvidenskabs
Udvikling og at lade denne komme hans Arbejde til gode. Han er
ikke direkte optraadt som Forfatter, men uddrog man af Lov- og
Ministerialtidende det fra ham hidrørende, vilde det vise sig at
repræsentere et betydningsfuldt juridisk Forfatterskab. Personlig
har R. gjennem sine rige Evner, sin strænge Pligtopfyldelse og
Kjærligheden til sin Gjerning haft betydelig Indflydelse paa mange
Jurister, som under hans Ledelse begyndte deres Statstjeneste i
«den røde Bygning».
1. Maj 1857 ægtede R. Cecilia Charlotte Louise Plum (d. 8.
Maj 1858), Datter af Sognepræst P. A. P. og Hustru, f. Heger;
23. Okt. 1865 Signe Sophie Vilhelmine Møller, Datter af
Sognepræst H. H. M. og Hustru, f. Janssen.
En Søn af R. er Olfert Herman R., f. 2. April 1872, Student
fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1889, theologisk Kandidat
1895, der – efter Studieophold i Udlandet – har udfoldet en
energisk og betydningsfuld Virksomhed som Sekretær for
«Kristelig Forening for unge Mænd» og for Nordens kristelige
Studenterforbund.
Dagbladet 29. Nov. 1891.
Jul. Lassen.
Richardis (eller Rixa), Hertuginde af Slesvig, –1360–, gift
med Hertug Valdemar V. R. var (ikke, som man har ment, en
Søster til Hertug Erik af Sachsen, men) en Datter af Grev Guncelin
af Schwerin og Tecklenburg (d. 1327). Naar hendes Giftermaal har
fundet Sted, vides ikke; i Aaret 1358 træder hun imidlertid som
Hertuginde frem paa en ejendommelig Maade. Hendes Mand var
da i Krig med Kong Valdemar Atterdag, og denne angreb Als,
hvor R. opholdt sig paa Sønderborg Slot. Hun forsvarede Borgen
godt, og da hun ikke kunde staa længer imod, traadte hun selv
ud af Slottets Port med sine Døtre og Jomfruer for at søge at
formilde Sejerherren. Valdemar lod sig virkelig bevæge til at lade
hende sidde i Fred paa Slottet under hele Krigen, mod at hun
lovede, at der ikke skulde ske ham nogen Skade fra Borgen. Hun
fødte sin Mand 2 Sønner, hvoraf den ene, Valdemar, døde før
Faderen, medens den anden, Henrik, 1364 fulgte ham paa
Hertugtronen. Henrik sluttede sig i sine sidste Aar nær til Kong
Valdemar, og hans Moder stillede sig paa samme Maade; hun gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>