Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richardis (eller Rixa), Hertuginde af Slesvig, -1360- - Richardsen, Knud, -1621, s. Seeblad. - Richardt, Ernst Christian, 1831-92, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endog i 1373 Kongen til sin Formynder og overdrog ham alt sit
Enkeeje, Als og flere Herreder paa Fastlandet. Siden nævnes hun
ikke som levende; 1386 gav hendes Brodersøn Otto af Tecklenburg
Hertug Erik af Sachsen (en Søn af R.s Søster Beate) Fuldmagt
til paa hans og egne Vegne at kræve Arv efter R., som altsaa
da var død.
Jahrbb. f. meklenburg. Gesch. XV, 39 ff.; XXXIV, 134 f.
Kr. Erslev.
Richardsen, Knud, d. 1621, s. Seeblad.
Richardt, Ernst Christian, 1831-92, Digter, var Søn af
Varemægler Emanuel R. (f. 22. Jan. 1799 d. 12. Maj 1873) og Elisa
Margretha f. Christensen (f. 11. Avg. 1791 d. 26. Febr. 1855). 25.
Maj 1831 fødtes deres her omtalte Barn og arvede Faderens
Paalidelighed, tørre Lune og musikalske Evne, medens han fra Moderen
fik den stille, dybe, fromme Natur, men des værre ogsaa den
legemlige Svaghed. I et lykkeligt, meget religiøst Hjem voxede
han op, tidlig interesseret for Theater- og Versekunst, men for
Resten – ligesom sin Søster og Broder – tavs og artig. Efter
først at have været undervist i en mindre Skole kom Chr. R. i sit
7. Aar ind i den christianshavnske Borgerdydskole, hvis Lærere
snart fremhævede hans gode Evne, stadige Flid og Opmærksomhed,
samtidig med at hans Kammerater saa op til ham, fordi de
nok kunde spore noget fremragende ved ham. I sit 10.-11. Aar fik
han Skarlagensfeber, og i sin Rekonvalescenstid skrev han da under
sin Faders Tilsyn 2 lunerige Vaudeviller, i hvilke navnlig Sangene
røbede Talent. I 1842 blev M. Hammerich Skolens Bestyrer og
fik snart Kig paa R., hvis Udvikling han ledede med kyndig Kjærlighed,
hvorved denne Elevs Smag og Sans for Modersmaalet og
Formen meget vaktes, ligesom han ogsaa under Hammerichs Vejledning
fik Interesse for de latinske Digtere. Snart var han Skolens
Poet, og hans Kammerat P. Heise satte Musik til hans Viser;
de to bleve Venner for Livet.
17 Aar gammel blev han Student i 1848. Af udpræget religiøs
Interesse gav han sig til at studere Theologi. Ikke længe efter
blev han Medlem af en Studenterklub «Oasen», hvor han med
forskjellige senere fremragende Mænd samledes om at skrive
Afhandlinger, holde Foredrag og dyrke ungdommelig Glæde, og i dette
Øjemed skrev han flere Viser, som gave ham Anseelse blandt
Kammeraterne. Sin særlige Udvikling og Anerkjendelse fik han dog i
Studenterforeningen. Allerede i sit Rusaar digtede han Viser til Soldene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>