Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodsteen, Marqvard, 1625-81, til Elkjær, Admiral - Rodsteen, Peter Baron, 1662-1714, Gehejmeraad - Roed, Holger Peter, 1846-74, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Lejlighed skulde angribe Gøteborg fra Landsiden, klagede
til Kongen i stærke Udtryk over, at R. ved sin ubetimelige
Bortgang ganske havde forspildt hans Hærs Chancer. Længe har hans
Arrest dog ikke varet, thi allerede tidlig i 1677 træffe vi ham i
Virksomhed med at samle Skibe i Kjøge Bugt, eftersom de bleve
færdige fra Holmen; med denne Styrke sluttede han sig i Juni til
Niels Juel og deltog i Juli under denne i Slaget paa Kjøge Bugt,
hvor han sammen med Admiral H. Spann angreb det svenske
grundstødte Skib «Draken» og dettes Sekundanter. I Vinteren 1677—78
var han et virksomt Medlem af Admiralitetet og deltog den
paafølgende Sommer i Juels Togt til Kalmar Sund samt i den senere
paafølgende Erobring af Rygen. Ogsaa i Krigens sidste Aar var
han Eskadrechef og besørgede Konvoiering fra Sundet til Norge.
I Dec. 1679 — efter Krigens Slutning — erholdt han Afsked af
Krigstjenesten og blev Amtmand over Skanderborg Amt. R., der
1676 blev Ridder af Danebrog, døde 13. Maj 1681. — Han var 2
Gange gift: 1. med Dorthe Sehested (f. paa Kalø 10. Jan. 1637, d. 21.
Okt. 1664), Enke efter Peder Juel til Hundsbæk (VIII, 606) og Datter
af Kansleren Chr. Thomesen S.; 2. med Berete Reedtz til
Gunderslevholm (f 1699), Datter af Frederik R. (XIII, 558).
C. With.
Rodsteen, Peter Baron, 1662—1714, Gehejmeraad, Søn af foran
anførte Admiral Marqvard R., fødtes 22. Juni 1662. 1686 blev han
ansat som Hofjunker hos Prins Christian og blev 1689 Kammerjunker,
medens han samtidig fra 1685 af var Sekretær i danske Kancelli.
1707 udnævntes R. til Stiftamtmand over Aalborg Stift og Amtmand
over Aalborghus Amt, fra hvilken Stilling han 1712 afskedigedes.
S. A. fik han det hvide Baand og udnævntes til Gehejmeraad og
Præses i Admiralitetet, men døde allerede 22. Okt. 1714. Efter
Faderen havde han arvet Elkjær. 1703 havde han ægtet Kammerfrøken
hos Prinsesse Frederikke Amalie, Sophie Elisabeth Charisius (f. 8.
Okt. 1647 d. 21. Maj 1706), Datter af Stiftamtmand Peder C. til
Palstrup (III, 439) og Enke efter Oberst Constantin Baron Marselis til
Marselisborg og Stadsgaard (XI, 140). Hun oprettede 1703 af
Stadsgaard Stamhuset Constantinsborg, i hvilken Anledning R.
udnævntes til Friherre.
C. E. A. Schøller.
Roed, Holger Peter, 1846—74, Maler, Søn af nedennævnte
Jørgen R., blev født i Kjøbenhavn 2. Nov. 1846. Opvoxet i et
livligt Kunstnerhjem og ligesom Søsteren, Helene Nyblom (XII, 337),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>