- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
147

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roed, Holger Peter, 1846-74, Maler - Roed, Jørgen, 1808-88, Portræt- og Genremaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med en sprudlende Begavelse som Arv efter Moderen traadte han
med gode Forkundskaber 1861 ind i Akademiets Skoler, blev 1862
Elev af Modelskolen, vandt 1864 den mindre Sølvmedaille og fik
1866 Afgangsbevis som Maler. I 1868 blev den mindre og i 1870
den store Guldmedaille tilkjendt ham, henholdsvis for «Den
fortabte Søn» og for «Optrin af Syndfloden». Begge ere efter hans
Død skjænkede Akademiet og findes i Udstillingsbygningens Forhal.
I 1870-72 var han derpaa udenlands med Akademiets store
Rejsestipendium og opholdt sig fortrinsvis i Rom og Neapel. Foruden
sine Skolearbejder naaede han kun at faa udstillet «Udsigt fra
Knippelsbro» og «Portræt af en ung Musiker». Men hans Mapper
vare svulmende fulde af Udkast og Studier. Et ufuldendt større
Billede, «Et Jagtparti», gjorde Faderen senere færdigt.

R. var tilsyneladende en livsglad og kraftig Yngling og nød
med Friskhed og Lyst sin Udenlandsrejse, kun undertiden trykket
af, at hans store Modtagsomhed ligesom hemmede hans
Frembringelsesevne. Mod Slutningen af Rejsen følte han sig syg, tog
tidligere hjem end bestemt, forsøgte ved et landligt Ophold at
styrke sit Helbred, men sygnede dog hen, indtil en Underlivsbetændelse
bortrev ham under et Ophold paa Herregaarden Iselinge
20. Febr. 1874. Julius Lange satte ham et smukt Minde i et lille
Skrift, der tjente som Vejledning ved en Udstilling af hans
efterladte Arbejder.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ph. Weilbach.


Roed, Jørgen, 1808-88, Portræt- og Genremaler, var Søn af
Gaardfæster og Vognmand Peder Jørgensen R. og Ellen Hansdatter
Jensen og var født i Ringsted 13. Jan. 1808. Allerede i
Skoletiden havde han Lejlighed til at lære at tegne og male, og
den Iver, hvormed han tilegnede sig, hvad den vistnok noget
tarvelige Undervisning kunde byde ham, havde den Virkning, at hans
Forældre efter hans Konfirmation sendte ham til Kjøbenhavn for
at besøge Kunstakademiet, uden at der synes at have været Tale
om, som ellers sædvanlig, at sætte ham i Malerlære. Han var
bleven anbefalet til Portrætmaler Hans Hansen, hos hvem han
ogsaa snart efter kom til at male, i det denne dog indskrænkede sig
til at lade ham kopiere, hvad han havde for Haanden, saaledes at
f. Ex. R.s i 1824 udstillede første Billede, «Kopi efter Rafael», i
Virkeligheden var malet efter hans Lærers Kopi af det ene af de smaa
Englehoveder, som ses ved Foden af Rafaels sixtinske Madonna.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free