Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roed, Jørgen, 1808-88, Portræt- og Genremaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Først 2 Aar efter udstillede han et selvstændigt Arbejde, Portræt af
hans første Lærer i Kunstens Hemmeligheder fra Skoletiden i
Ringsted, Kateket Fyhn. Imidlertid døde Hansen, og s. A. (1828) fik
R. Adgang til Eckersbergs Malerskole og forblev hele sit Liv en
trofast Beundrer af denne sin Lærer. I Akademiet foregik
samtidig hans Oprykning gjennem Klasserne jævnt, men langsomt,
ligesom R. overhovedet Livet igjennem mere viste sig som en solid
og samvittighedsfuld Arbejder i Kunstens Tjeneste, der trængte til
Bunds i sin Tilegnelse, end som genial Opfinder eller Skaber. Han
vandt først 1831 den mindre og 1833 den store Sølvmedaille, og
Guldmedaillerne tænkte han ikke paa at konkurrere til. I disse
Aar malede han en Del, efter Nutidens Maalestok mindre Billeder,
hvori «umiskjendelige Anlæg, selvstændig Stræben og den
alvorligste Benyttelse af de Midler, der tilbød sig til kunstnerisk
Udvikling», som Akademiet erkjendte hos ham, tydelig viste sig, men
ogsaa noget mere, thi der var i disse hans Ungdomsarbejder en
smukkere og stemningsrigere malerisk Virkning, en blødere
Farvebehandling og et mildere Foredrag end i senere Arbejder, hvor den
efterhaanden udviklede maalbevidste Sikkerhed og Kraft i Form og
Farve ikke sjælden parredes med en vis Tørhed i Opfattelse og
Gjengivelse. Til disse Billeder fra Ungdomsaarene hører et lille
Vinterbillede: «Besøget i Præstegaarden» (1833), skarpt og klart i
Gjengivelsen, medens i «Afsked paa Toldboden» (1835), hvor det
smukt fortalte Optrin foregaar i en disig Luft, hele Billedet har et
fint poetisk Skjær. Ogsaa i nogle Arkitekturbilleder fra Frederiksborg
og Roskilde viste han sin Evne til at forbinde den grundigste
Formsikkerhed med fin og sand malerisk Virkning.
Fra 1835 søgte han Akademiets Anbefaling til en Rejseunderstøttelse,
men da dette, efter sin daværende Kunstopfattelse, følte sig
forpligtet til at indstille ikke alene Marstrand, men ogsaa Gurlitt
før ham, fik han først fra 1837 en 2aarig Rejseunderstøttelse fra
Fonden ad usus publicos, fornyet for de følgende 2 Aar af Fonden
og Akademiet. Efter et Ophold i Düsseldorf, hvor han ikke følte
sig vel, rejste han til Italien og opholdt sig den længste Tid i
Rom. Han malede her nogle Billeder, der stode paa Arkitekturmaleriets
Grænse, og et Par Altertavler til Landsbykirker. Tillige
udførte han en Kopi efter Rafaels store Billede «Madonnas
Kroning» i Vatikanets Samling. Da han i 1842 kom hjem, vakte saa
vel denne Kopi som et Arkitekturbillede Opmærksomhed for ham,
om Sommeren 1843 blev han agreeret, og 1844 blev han Medlem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
