Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berøring, han jævnlig havde under sit Liv i Viborg med den
førstnævnte af dem, der indtil Slutningen af 1725 var Stiftamtmand i
Aarhus. En Følge af disse Forhold var det, at R. hørte til, hvad
man maa kalde Oppositionen under Frederik IV’s sidste Regeringsaar,
og dermed ogsaa til dem, som det kunde ventes at Kronprinsen,
den senere Christian VI, vilde knytte til sig, saa snart han
blev Konge.
Saaledes kom det da ogsaa til at gaa. Strax den første Dag
efter Faderens Død kaldte den unge Konge R. til at tage Sæde i
Konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og
R. blev tillige sat i Spidsen baade for det danske og det tyske
Kancelli (Bestalling af 17. Okt. 1730), saaledes at han havde en
Storkanslers Virkeomraade, uden dog at bære den høje Titel. Ved
Siden deraf fik han Overtilsyn med Kronprinsens Opdragelse. Da
begge Plessenerne vare hans Kolleger i Konseillet, syntes der at
være Udsigt til behageligt Samarbejde paa Statsstyreisens øverste
Trin, og R. var desuden i høj Grad Gjenstand for Kongens Tillid.
Ogsaa han fra sin Side satte Kongen højt, saaledes som han har
givet det Udtryk i et Brev til en Ven, hvor det hedder: «Sikkert
har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden
end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige
Følelser og et sligt Liv kunde vare evig.»
Det var et Fremskridt, at R. kom til at afløse U. A. Holstein
som Chef for de tvende Kancellier; han stod over denne baade
ved Dygtighed og, hvad Personlighedens Finhed angaar. Ligesom
R.s Portrætter vise os en smuk Mand med et mildt og nobelt
Udtryk i Ansigtet, saaledes faa vi et ganske lignende Indtryk af hans
hele Færd. Han var en ,ædel og ren Karakter, venlig i Omgang
og elskværdig at have at gjøre med. Det kan vel være, at han
havde et for ensidigt Godsejersyn paa Landboforholdene, og at han
havde vel megen Adelsmandsfølelse; men han havde ogsaa
adskillige af den ægte Adelsmands gode Egenskaber, og det blev med
rette sagt om ham af en fremmed Diplomat, at han var et smukt
Exempel paa en Adelsmand af den gamle Slags. Hans Dannelse
var fin og grundig med den klassiske Farve, som man paa den
Tid kunde træffe den hos betydeligere fornemme Mænd rundt
omkring i Evropa. Han havde i saa Henseende drevet det til at
blive en stiv Latiner, saaledes at han kunde skrive velformede
latinske Digte. Med dette stod i Forbindelse, at han satte stor
Pris paa videnskabelige Studier i det hele, og ligesom det virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
