Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med til, at han stillede sig i et personligt Venskabsforhold til
Hans Gram, saaledes gjorde det ham vel skikket til at være
Universitetets Patron, hvad han var bleven 16. Marts 1731.
R. medbragte fra sin tidligere diplomatiske Virksomhed
Kundskaber paa dette Omraade, der maatte have Betydning for ham,
da han nu som Oversekretær i tyske Kancelli tillige blev
Udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre Embeder vundet godt
Kjendskab til Landets Forhold i flere Retninger; han var ogsaa
samvittighedsfuld i sin Embedsførelse. Som Udenrigsminister var
han afgjort mere fremtrædende, end hans Forgængere i den senere
Tid havde været, og det har sin Interesse at se ham gjøre
Begyndelsen paa, hvad der siden blev i høj Grad iøjnefaldende hos
Bernstorfferne, nemlig ved sine Depecher at sætte de danske Diplomater
ind i Regeringens politiske Opfattelse af de evropæiske Forhold i
Almindelighed. Men naar han dog ved sin Stilling til Kongen
aabenbart var mindre fri i sin Virksomhed, end de bleve det, saa
staar han unægtelig ej heller ved Siden af dem, hvad overlegent
politisk Blik angaar. Man vil vel overhovedet, hvor stor Sympathi
man end føler for ham, og hvor meget man end anerkjender hans
Dygtighed, næppe sætte ham i den første Række af vore
Statsmænd; man har ikke ved ham egentlig Indtrykket af en
overlegen Mand.
I sin Udenrigspolitik mødtes han godt med Kongen i at søge
et venskabeligt Forhold til Sverige og ikke mindre i den Politik,
der førte til Traktaterne med Østerrig og Rusland i 1732, som
skaffede nye Garantier for Slesvigs Besiddelse. Under den
Rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igjen,
foretrak han afgjort Tilslutning til den første af disse Magter, og han
fandt deri stærk Støtte hos sine Kolleger Brødrene Plessen; men
højst sandsynlig vilde han dog ikke uden Hjælp fra anden Side have
kunnet trænge igjennem med sin Politik over for den Indflydelse,
som Krigsministeren Løvenørn (s. X, 614) udøvede paa Kongen i
franskvenlig Retning. Naar Striden imellem disse Statsmænd endte
med, at der 1734 blev sluttet Forbund med England, skyldtes det
ikke R.s overlegne Indflydelse, men de Raad, som Kongen fik af
sin Fætter Grev Stolberg-Wernigerode. I Virkeligheden var R. s
Stilling allerede begyndt at blive vaklende.
Hvor nøje man end kunde have troet at Forholdet vilde blive
imellem Kongen og det Konseil, han havde valgt sig, da han
besteg Tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at R. og Plessenerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
