Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryge, Johan Christian, 1780-1842, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han med Held ogsaa inden for Syngespillets Ramme fremstillede
ikke blot burlesk Komik (Saft i «Sovedrikken»), men ogsaa rystende
Alvor (Simeon i «Josef og hans Brødre») og ophøjet Sjælsadel
(Salomon i «Salomons Dom» og Eremitten i«Den lille Rødhætte»).
Allerede inden R. naaede den fulde Anerkjendelse som Skuespiller,
indtog han en indflydelsesrig Embedsstilling ved Theatret:
2. Marts 1816 overdroges det ham ved kongl. Resolution «at føre
Tilsyn med Theatrets indre og daglige Økonomi, i hvis Følge han
havde at kontrollere alle Udgifter», 2 Aar efter blev han fast
ansat som Økonomiinspektør, 24. Okt. 1829 udnævntes han til
«Medinstruktør», blev 3 Aar efter ansat som virkelig Instructeur en
scène, dog uden Gage indtil April 1836; desuden havde han fra 1828 som
Økonomiinspektør skaffet sig Fribolig i Theatrets Gaard i Lille
Strandstræde; da han ved Nytaar 1838 afgik fra denne Post,
maatte han afstaa 3 Værelser til sin Efterfølger, men beholdt i
øvrigt Friboligen. R. var som Embedsmand tjenstivrig indtil Overmaal,
paapasselig indtil Smaalighed, myndig indtil Tyranniskhed;
han vilde som den Konge Christian IV, han i 3 forskjellige
Digteres Fremstilling legemliggjorde, have Haand i Hanke med alt, stort
som smaat, han taalte ikke, at nogen af hans underordnede gjorde
noget uden hans Tilladelse eller afveg mindste Gran fra hans
Bestemmelse. Utallige vare de Sammenstød, han havde med under-
som overordnede, og i de allerfleste Tilfælde gik han ud af disse
som Sejerherre, da Theaterbestyrelsen i svag Eftergivenhed bøjede
af for det mægtige Uvejr, han rejste i Tilfælde af Modstand;
betegnende i saa Henseende er, at Direktionen lod R.s skandaløse
Deltagelse i Pibningen ad «Trylleharpen» (Febr. 1819) fra selve
Theaterloftet hengaa upaatalt. Kun Jonas Collin i hans første
Styretid (1821-29) turde sætte haardt imod haardt, men maatte
dog til sidst, svigtet af sine Kolleger, trække sig tilbage, og da R.
paa samme Tid fik Del i Sceneinstruktionen, kjendte hans
Magtsyge ingen Grænser og førte ham hyppig til Forløbelser og
Overgreb mod Theatrets Personale. R. var et Stemningsmenneske langt
mere end et Forstandsmenneske, og derfor er det sandsynligt, at
disse Overgreb vare fødte af en øjeblikkelig Stemning, maaske i Følge
den Karakter, han fremstillede; i det mindste skete hans stærkeste
Overgreb i Regelen under eller efter Udførelsen af en Konge- eller
Tyranrolle, en Iagttagelse, der falder godt i Traad med den
Skildring, R.s ovfr. nævnte Datter Natalia R. har givet af ham i
Hjemmet under Rolleindstudering: «Naar han indstuderede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
