Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryge, Johan Christian, 1780-1842, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdig Faders eller godmodig Mands Rolle, var han det elskeligste
Menneske i sin daglige Kreds, god, kjærlig og blød; beskæftigede
han sig derimod med en Tyrans Rolle, var han det ogsaa i sit
Hus i den Grad, at vi, hans Døtre, flygtede for ham og skyede
ham».
R. foretog flere Rejser for Theatrets og sin Kunsts Skyld; 3,
Gange, 1814, 1815 og 1824, gjæstede han Tyskland, hvor han 1815
med Held optraadte som Gjæst i Wien og Hamborg; 2 Gange,
1831 og 1835, besøgte han Paris; i Sommeren 1833 optraadte han
som Gjæst paa Christiania Theater under stærkt Bifald i en Række
af sine bedste Roller, og i 1839 foretog han for sit Helbreds Skyld
en Baderejse, men ingen tænkte dog paa, at denne «knudrede Eg»
kunde styrte. Uden foregaaende Sygdom døde R. 29. Juni 1842;,
endnu samme Dags Morgen havde han syslet med sine Metalarbejder;
hans sidste Optræden havde fundet Sted 23. Maj s. A. som
Robinson i «Den bogstavelige Udtydning». 11. Sept. 1842 fejrede
Theatret hans Minde med Opførelsen af et Forspil, «Ryges Minde»,
af Oehlenschläger og «Tordenskjold», hvori R. med mandig
Trofasthed havde spillet Kold.
Foruden sin Theatervirksomhed dyrkede R. lige til sin Død
med Iver lægevidenskabelige Studier, og han, der med Djærvhed
havde værget sin Doktortitel paa Theaterplakaterne mod selve
Kongens Forbud, vedblev at kurere paa sine Venner; han var et Stykke
af en Mekaniker og en kunstfærdig Metalvarearbejder, han
udnyttede ofte med stort Held sine Haandværker-Dilettanterier i
Theatrets Tjeneste. I sin Egenskab af Økonomiinspektør ved Theatret
havde han at varetage den sceniske Kostumering. Paa dette
Omraade gik hans Tanker fra Theatret til den virkelige Verden, og i
Trykken fremsatte han 1827 sine «Ideer til en national Smag i
dansk Klædedragt», hvoraf dog kun 1. Hæfte: Mandfolkedragter,
udkom. Denne Piece retfærdiggjør til fulde Overskous Dom om
ham som Kostumier: «Uniformering var Grundprincippet i hans
Kostumeren».
Efter sin første Hustrus Død ægtede R. 1. Jan. 1823 Charlotte
Betzy Anthon (f. 19. Juni 1794, f 11. Maj 1860 i Kjøbenhavn),
Datter af Bogbinder Jens A.; hun var ansat ved det kongl. Theaters
Garderobeforvaltning og avancerede til Garderobeforvarerske
og Overpaaklæderske; hun afskedigedes ved Udgangen af 1855-56,
Dansk Pantheon IX.
Overskou, Den danske Skueplads IV-V.
P. Hansen, Den danske Skueplads II.
Erslew, Forf. Lex.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
