Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønning, Frederik, f. 1851, Litterærhistoriker - Rønnov, Carl, o. 1445-1501, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«C. J. Brandt» (1892) o. fl. a. Hans omfattende og paa indgaaende
Kildestudier hvilende Hovedværk «Rationalismens Tidsalder» I-III,
2 (1886-99) er nærmest en Undersøgelse over, hvor vi stode ved
det 19. Aarhundredes Begyndelse. – 12. Okt. 1882 ægtede han
Ingeborg Brandt, Datter af Pastor C. J. B. (III, i).
Univ. Progr. til Reformationsfesten 1883.
E. Rørdam.
Rønnov, Carl, o.1445-1501, Biskop, var en Søn af
nedennævnte Claus R. og Kirstine Henriksdatter Gyldenstjerne. Som
Barn mistede han det ene Øje. 1461 fik han pavelig Stadfæstelse
som Provst i Odense, hvortil han, skjønt han endnu ikke havde
naaet den lovbefalede Alder, var præsenteret af Kongen. 1464
immatrikuleredes han ved Universitetet i Køln (hvor han blev
Baccalaureus 1467) og 1468 i Greifswald. 1474 blev han Dekan i
Roskilde, uden dog at komme i uanfægtet Besiddelse af dette
Embede, hvorom forskjellige havde ligget i Strid; samtidig var
han vistnok Kannik i Lund, men endnu i s. A. (1474) blev han
valgt til Bisp i Odense efter Mogens Krafses Død. Herved blev
han tillige Medlem af Rigsraadet, i hvilken Egenskab han især
findes anvendt flere Gange ved Forhandlinger med Svenskerne,
saaledes 1482, 1483 og 1495; i 1497 var det ham, som paa Fynbo
Landsting æskede det bekjendte Vidne om Kong Hans’ Regering.
Den vigtigste Sag, hvormed han som Biskop fik at gjøre i sit Stift,
var det gamle Stridsspørgsmaal, om Munkene i Odense St. Knuds
Kloster skulde vedblive at fungere som Stiftets Kapitel, eller om de
skulde afløses af sekulære Kanniker. Hans egen Stilling til dette
Spørgsmaal kjendes ikke med Vished. Det var især den fynske
Adel, der ønskede et sekulært Kapitel for at kunne bruge Pladserne
i det til at forsørge en Del af sine Sønner, og da C. R.
var Søn af den daværende fynske Adels fornemste Mand, ligger
det nærmest at antage, at han har billiget dens Standpunkt; hertil
kommer, at han som Provst i Odense netop havde staaet i Spidsen
for den Kirke, hvis Gejstlighed i gammel Tid havde gjort
Knudsbrødrene Retten til Bispevalget stridig. Paa den anden Side
skildres han som en mild Karakter, der af Magelighed overlod
Forretningerne til andre, og i alt Fald var han endnu ikke Biskop,
da den Pavebulle udgik, der bevirkede, at Munkene 1475 afløstes
af sekulære Kanniker; heller ikke kjendes hans Stilling til de ret
langvarige Forhandlinger, der førte til, at Kannikerne i 1489 atter
maatte vige for Benediktinerne. Som en Grund til Munkenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
