Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Carl, o. 1445-1501, Biskop - Rønnov, Claus, -1486, til Hvidkilde, Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fordrivelse var blevet anført den Mangel paa Enhed, der fandtes i
Stiftet med Hensyn til Gudstjenestens rituelle Del; for at raade
Bod herpaa lod Bispen trykke et Breviarium og et Missale, hvorved
der indførtes faste Regler i saa Henseende, og som ere de
ældste fra noget dansk Stift bevarede trykte Bøger af denne Art;
Breviaret udkom i C. R.s Tid endogsaa i 2 Udgaver, af hvilke
den første sikkert er trykt af Johan Snel og maaske overhovedet
er den ældste nu existerende Bog, der er trykt i Danmark.
Maribo Kloster roser C. R., fordi han paa sine Visitatser i
Klosteret søgte at volde det saa faa Udgifter som muligt og i det
hele viste sig velvillig mod det. 1492 indviede han og gav Aflad
til et Alter i Odense Albani Kirke, som var stiftet af Jomfru Mariæ
Psalters Broderskab, og 1496 stadfæstede han dette Broderskabs
Statutter, det samme, som staar i en vis Forbindelse med Præsten
Hr. Michael og hans religiøse Digtning (XI, 324). C. R. levede
endnu 6. Sept. 1501, men døde s. A.; Jens Andersen Beldenak
(I, 242) skal i det mindste fra 1499 have været bestemt til hans
Efterfølger.
Scr. rer. Dan. VII, 237 f.
Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. I, 317 ff.
William Christensen.
Rønnov, Claus, –1486, til Hvidkilde, Marsk. Som hans
Forældre nævnes en Marqvard R. og Margrethe eller Anne v. d.
Wisch. 1435 medbeseglede han Freden i Vordingborg mellem Kong
Erik og Hertug Adolf; 1439 beseglede han derimod Opsigelsesbrevet
til Kongen (dog, saa vidt det kan ses, senere end de fleste
andre af Brevets Udstedere), og endnu s. A. finder man ham
udtrykkelig betegnet som Rigsraad. Ridder er han sandsynligvis blevet
ved Kong Christoffers Kroning i Upsala 1441; i alt Fald kaldes
han Væbner endnu 1440, men Ridder 1442. Ved Kongens Bryllup
1445 var han Mundskjænk; derimod maa det anses for urigtigt,
naar det i et o. 30 Aar yngre Brev, som han rigtignok selv har
beseglet, siges, at han var Marsk 1445, thi dette Embede synes
han overhovedet ikke at have beklædt under Kong Christoffer;
først fra 1449 af kan han med Sikkerhed paavises som dets
Indehaver. I det hele er det især under Christian I, at man finder
hans Navn nævnt, og det ikke blot ved krigerske Foretagender,
hvad der jo er rimeligt paa Grund af hans Stilling som Marsk,
men ogsaa i andre Anliggender, saaledes meget hyppig ved
Underhandlinger med fremmede Magter. 1452 deltog han i Krigen mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
