Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandvig, Bertel Christian, 1752-86, Historiker og Litterærhistoriker - Sandøe, Jens, 1743-1817, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At en saa omfattende og over forskjellige Felter spredt
litterær Virksomhed maatte beslaglægge S.s Tid i høj Grad, er
naturligt; man undres kun over, at han kunde magte det alt. Det
meget Arbejde i Forbindelse med hans vistnok svage Helbred og
trange Kaar var vel til Dels Skyld i, at hans Sind var noget
pirreligt og vanskeligt, hvad der affødte adskillige Rivninger i det
genealogisk-heraldiske Selskab. — Han var gift med Sophie Elisabeth
f. Freuchen (f. 1746), Datter af Amtsbarber Joh. Nic. F. Han
efterlod sig ingen Børn, og efter hans Død gik Enken fra Arv og
Gjæld.
Symbolæ ad literaturam Teuton, antiquiorem (Havn. 1787), præfat. S. IX ff.
Nyerup, Lit. Lex.
Werlauff, Det kgl. danske Selskab.
C. F. Bricka.
Sandøe, Jens, 1743—1817, Præst, blev født 18. Avg. 1743 i
Holbæk, hvor hans Fader, Hans Olsen S. (d. 1755), var Kjøbmand.
Efter at være dimitteret 1759 fra Roskilde Skole tog han 2 Aar
efter Attestats og var Alumn paa Elers’ Kollegium 1764—68.
Sidstnævnte Aar blev han Præst i Vester Ulslev paa Laaland og s. A.
Magister. 1775 forflyttedes han til Thoreby, ligeledes paa Laaland,
og blev 1786 tillige Herredsprovst. 1779 havde han faaet den
theologiske Doktorgrad ved den store Promotion i Anledning af
Universitetsjubilæet. Allerede 1805 trak han sig tilbage i Hvilestand,
skjønt han endnu var rask og rørig; som Aarsag nævnes, at han
var fortrydelig over, at P. O. Boisen blev foretrukket for ham til
Biskop over Stiftet. Han flyttede derefter til Nykjøbing paa
Falster, hvor han døde 2. Juli 1817. Han havde 1769 ægtet Karen
Schæffer (d. 1826), Datter af Etatsraad, Overførster paa Laaland A.
F. S. (d. 1774). — S. er bekjendt som Odedigter. Da Selskabet
for de skjønne Videnskaber 1764 udsatte en Pris for den bedste
Ode over en af de guddommelige Egenskaber, blev hans Digt om
«Guds Hellighed» præmieret samtidig med L. J. Benzons (II, 76).
Denne poetiske Væddestrid er imidlertid mere bekjendt ved, at
den tillige førte Johs. Ewald frem paa Kamppladsen og gav
Anledning til Ewalds «Adam og Eva». Adskillige Aar senere (1779)
mødte S. atter med en Ode, «Urania eller Religionen», der
ligeledes er optaget i nævnte Selskabs «Forsøg». Et Oratorium,
«Religionens Trøst mod Døden» (1786), fandt derimod ikke Bifald. S.
har desuden udgivet forskjellige Prædikener og Lejlighedstaler.
Erslew, Forf. Lex.
Dansk Minerva, Avg. 1817, S. I ff.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
