Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarti, Giuseppe, 1729-1802, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spillede Violin i Domkirken. 1748-50 ses han at have været
Organist i sin Fødeby, men hans Hu stod til Theatret, og i 1751
opførtes hans første Opera. 2 Aar senere vandt han en afgjort
Sejer i Venedig med «Il rè pastore» og fik Engagement som
Kapelmester ved Pietro Mingottis Operaselskab, der om Vinteren
plejede at optræde i Kjøbenhavn. S. kom her til i Slutningen af
1753 og tiltrak sig hurtig Hoffets Opmærksomhed. Efter i 1754 at
have opført Operaerne «Antigono» og «Il Ciro riconosciuto» blev
han 1755 udnævnt til kongl. Kapelmester. «Ciro riconosciuto»
udkom 1756 her i Kjøbenhavn, trykt i Partitur og tilegnet Kongen,
et af de meget faa trykte Partiturer af S.
Mingotti, for hvem S. foruden de allerede nævnte Operaer
endnu komponerede «Sesostris» (1755) og «Arianna e Teseo» (1756),
gik Fallit efter Sæsonen 1755-56, men Operaen gjenoprettedes 1758
under Ledelse af Sangerinden Marianna Galeotti, hvis Associé S.
kaldes, og Repertoiret forsynedes med en Række nye Operaer af
ham: «Anagilda» (1758), Pastoralen «I1 Filindo» (1760), «Astrea
placata» (i Anledning af Jubelfesten 1760), «Andromaca» (s. A.)
og «L’Issipile» (1761). I 1761 lykkedes det S.s Velyndere at faa
Operaen forenet med det danske Skuespil og ham antaget til
Dirigent og Komponist. Denne nye Ordning, der gjorde det muligt
at udfolde en vis musikalsk og dekorativ Pragt, ansporede yderligere
hans Produktionsevne. Han havde forpligtet sig til at levere
3 Operaer om Aaret og opførte i denne Periode foruden nogle
mindre Stykker Operaerne «La Nitteti» (1761), «Semiramide» (1762),
«Didone abbandonata», «Il Narcisso» og «Cesare in Egitto» (alle
1763), «Il gran Tamerlano» og «Il naufragio di Cipro» (begge
1764). Under denne Masseproduktion var hans Talent i stadig
Udvikling. Efter hvad der 1765 skrives om ham fra Kjøbenhavn,
havde han i de senere Aar uddannet sig meget betydelig, saa at
han vilde være en virkelig stor Operakomponist, hvis hans Geni
var mangfoldigere, og hvis han ikke undertiden for de smaa
Finheders Skyld gik glip af det sande ophøjede. Han udmærkede
sig især ved en følelsesfuld, delikat Melodi, og det ømme, mildt
rørende lykkedes ham bedre end den høje Pathos, men hans
Musik manglede dog ikke Karakter, og som Bevis herfor anfører
Korrespondenten exempelvis «Didone abbandonata», der var fuld
af ypperlige Træk.
Det viste sig, at Operaen krævede alt for store Ofre, og den
ophørte derfor med Sæsonen 1763-64, hvorefter S. i Sommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
