Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarti, Giuseppe, 1729-1802, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1765 rejste til Italien. Han havde lovet at træffe Forberedelser til
et nyt Forsøg med en italiensk Opera, men paa Grund af
Frederik V’s Sygdom og Død maatte dette opgives. Efter 3 Aars
Fraværelse vendte han tilbage til Kjøbenhavn og udnævntes til
Overkapelmester. Det Afsnit af S.s Liv, søm nu begyndte, er især
mærkeligt ved hans Deltagelse i Bestræbelserne for at indføre danske
Syngespil, et Virkefelt, der naturlig frembød sig for ham, da han 1770
overtog «den kongl. danske Skueplads», som Theatret fra nu af
kaldtes, i Entreprise. Hans Navn var allerede knyttet til det ældste
danske Operaforsøg, i det N. K. Bredal havde skrevet Arierne i
sit Syngespil «Gram og Signe» (1756) til Musik af S., og Kompositioner
af ham vare ligeledes benyttede til flere mindre Stykker, der
fulgte efter, et Tegn paa, at man fandt Behag i hans Musik.
Medens han var paa Rejse, havde en ny Genre, de franske
Syngestykker, der vare en Mellemting mellem Opera og Lystspil
(«Comédies mêlées d’ariettes»), faaet Indpas, og disse muntre, lidt
sentimentale Smaastykker, hvor Dialogen traadte i Steden for Recitativet,
og Operaarien var afløst af mindre Sangnumre i en ukunstlet,
udtryksfuld Stil, faldt ret i Publikums Smag. S. var klog nok til at
benytte sig heraf. Efter at han i 1769 havde komponeret
Syngestykket «Carlile et Fanny» for det franske Hoftheater, aabnede
han ved sin Overtagelse af Theatret paa Kongens Nytorv det
følgende Aar Sæsonen med sit første danske Syngestykke: «Soliman
II», der slog godt an og oplevede en lang Række Forestillinger.
Allerede i Foraaret 1771 fulgte et nyt dansk Syngestykke af ham,
Bredals «Tronfølgen i Sidon». Som bekjendt gav dette Sangspil,
hvis Musik ligeledes gjorde Lykke, paa Grund af Bredals uheldige
Forsvar mod Rosenstand-Goiskes Kritik Anledning til alvorlige
Theateroptøjer (III, 33), der en Tid lang forhindrede dets
Gjentagelse, men det holdt sig dog paa Repertoiret i nogle Aar. Ved
Siden af de danske Syngestykker opførte S. ogsaa italienske
Operaer med til Dels udsøgte Sangkræfter, hvoriblandt den senere
berømte Tenorist Ansani. Saaledes fik man i 1771 2 nye Operaer
af ham at høre, nemlig «Demofoonte» og «Alexander». I «Demofoonte»
optraadte den 19aarige Sopransangerinde Camilla Pasi, der
blev S.s Hustru.
Som udmærket Syngelærer bidrog S. meget til Udbredelse af
den gode Sang, især i de operainteresserede aristokratiske Kredse,
der sympathiserede med hans forfinede Kunst og satte Pris paa
ham, ikke blot for hans Talenters, men ogsaa for hans belevne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
