Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Carl Emil, 1803-77, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrevet i saa godt latinsk Sprog, at Forfatteren fik megen
Anerkjendelse for den filologiske Dygtighed, han her havde lagt for
Dagen, henledede i høj Grad Opmærksomheden paa ham, og der
blev nu tilstaaet ham offentlig Understøttelse til en Udenlandsrejse.
Fra Sept. 1829 var han et Aars Tid borte, navnlig i Paris, Basel og
Tübingen, og kort efter sin Hjemkomst blev han udnævnt til
Lektor i Religion og Moral ved Sorø Akademi samt Religionslærer
ved Latinskolen. Det var en Stilling, der egnede sig fortræffelig
for en Mand, som ønskede at uddanne sig til Virksomheden som
Universitetslærer, og her levede S. 3 lykkelige Aar, efter at han
4. Jan. 1831 havde ægtet Anna Petrea Abild Lund (f. 1802), Datter
af Pakhusforvalter og Bogholder Jørgen Christensen L. Personlig
elskværdig, som S. var, vandt han sig Venner i sine Kolleger
Historikeren Estrup, B. S. Ingemann, A. Rothe og P. Hjort,
samtidig med at han ved Siden af sin Embedsgjerning holdt Foredrag
og skrev Afhandlinger, blandt hvilke især maa nævnes: «Hvad er
Hensigten, Betydningen og Resultaterne af Theologernes
videnskabelige Undersøgelser om det nye Testamentes Skrifter?» (1833),
hvori han med Anerkjendelse, maaske stundum for vidt gaaende
Anerkjendelse, af den videnskabelige Kritiks Arbejde traadte i
Skranken imod dens Udskejelser. Det var det første Arbejde af
den Art i vor theologiske Litteratur, og derved havde S., som H.
N. Clausen skrev til ham, «legitimeret sig som Theolog», hvilket
havde til Følge, at der i Efteraaret 1832 blev tilbudt ham
Ansættelse som theologisk Professor ved Kjøbenhavns Universitet;
men beskeden i sin Selvvurdering, som S. var, afslog han Tilbudet.
Et Aar efter blev der imidlertid atter et Professorat ledigt, og da
dette ogsaa blev ham tilbudt, modtog han Tilbudet og blev 11.
Jan. 1834 udnævnt til Professor ved Universitetet.
Det stod den Gang i S.s Magt at vælge, om han vilde være
Professor i Kirkehistorie eller i Moral og nytestamentlig Exegese,
og skal man bedømme ham efter de Skrifter, han har efterladt,
maa det vistnok siges, at Kirkehistorien vilde have ligget bedre
for hans Evner end de Fag, han valgte. Hans Virksomhed som
Lærer i Moral fik ikke synderlig Betydning, men blev heller ikke
af lang Varighed, da det kun varede faa Aar, inden han paa dette
Punkt blev afløst af Martensen, hvem han vistnok med stor Glæde
modtog som sin Afløser paa dette Omraade. Fra nu af indskrænkedes
hans Virksomhed til det nye Testamentes Exegese og Isagogik,
og navnlig paa det sidste Fags Omraade gjorde han et stort og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
