Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Carl Emil, 1803-77, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortjenstfuldt Arbejde, dels ved sine Forelæsninger, dels ved sin
theologiske Doktordisputats om Apostelen Paulus og hans
Modstandere («De Paulo apostolo ejusque adversariis», 1836), sine
Universitetsprogrammer: «Paastanden om den kristne Kirkes Ebionitisme
gjennem de tvende første Aarhundreder» (1843) og «Har det
fjerde Evangeliums Forfatter gjort Fordring paa historisk Troværdighed
for sine Beretninger?» (1844, Paa Latin; senere oversat paa
Dansk af Forfatteren) og navnlig ved den Række isagogiske
Artikler, som han efterhaanden skrev i «Theologisk Tidsskrift» og
«Nyt theologisk Tidsskrift», som han fra 1837-61 udgav i
Forening med C. T. Engelstoft (24 Bind), og hvori han holdt den
theologiske Læseverden her i Landet à jour med de isagogiske
Forhandlinger i Udlandet. Det maa erindres, at Begyndelsen af
S.s isagogiske Forfattervirksomhed faldt sammen med Begyndelsen
af det Nedbrydningsarbejde over for det nye Testamente, som
D. Strausz, F. C. Baur og hans Disciple (Tübinger-Skolen) toge fat
paa i Tyskland, og det var ikke noget let Arbejde for en ung
Theolog, som S. den Gang var, strax at komme paa det rene med,
hvad der var sandt og hvad falsk i det nye Syn paa den hellige
Skrift, som her førtes frem med stor Lærdom og blændende
Genialitet; men til S.s Ære skal det siges, at om han end maaske i
Begyndelsen stundum gik lidt for vidt i sine Indrømmelser, saa
var hans Syn paa den hellige Skrift for grundkristeligt til, at
han kunde lade sig bedaare af den nye Visdom, og jo længere han
skred frem i sine Undersøgelser, des mere afgjort Modstander blev
han af den. Fremdeles tør det vistnok med rette siges, at naar
den nedbrydende Kritik af det nye Testamente fik saa liden
Betydning her i Landet, skyldes Æren derfor for en væsentlig Del
S.s ædruelige og sandhedskjærlige Arbejde i Isagogikkens Tjeneste.
Foruden sine isagogiske Arbejder skrev han ogsaa nogle smaa
exegetiske Afhandlinger samt 2 latinske Fortolkninger til 2.
Korinthierbrev (1840) og til Jacobs og Judas’ Breve (1841), Arbejder,
som vidne om Forfatterens Lærdom og Grundighed, men naar de
sammenholdes med den kirkehistoriske Afhandling «Mystikeren
Michael Molinos’ Lære og Skæbne», som han udgav 1852 (i
Videnskab. Selsk. Skrifter), og som vandt megen og fuldt fortjent
Anerkjendelse baade her og i Udlandet – den blev oversat paa Tysk
af Professor Niedner –, kan man ikke værge sig mod den Tanke,
at hans Flid og Evner vilde have baaret rigere Frugt i
Kirkehistoriens end i Exegesens Tjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
