Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johan Frederik Vilhelm, 1765-1836, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han i Hovedsagen skyldte de usædvanlige Sprogkundskaber, han
allerede førend sin Studenterexamen havde erhvervet sig ved at
følge sin Faders, paa Grundsætningen: Hjælp til Selvhjælp, byggede
Studieplan. Endnu kun et Aar, og S. havde med offentlig
Berømmelse absolveret juridisk Examen, til hvilken han særlig havde
nydt Vejledning af Jacob Edvard Colbjørnsen (IV, 39), der allerede
før Examen havde skaffet ham Stillingen som Vicedecanus ved
Kommunitetsøvelserne med en virkelig Dekans Indtægter. Med
offentlig Understøttelse tiltraadte S. Aaret efter (1786) en længere
Studierejse, paa hvilken han i Særdeleshed opholdt sig i Gøttingen,
Berlin, Dresden og London. I Gøttingen udgav han (paa Latin)
sit første videnskabelige Arbejde: «Om Borgernes Udvandringsfrihed»
(1787), der indbragte ham et Accessit fra Byens Universitet.
Han studerede i øvrigt Statsret, Historie, Proces og, vistnok især,
Cameralia. Hans Interesse gik paa denne Tid mest i sidstnævnte
Retning, og hans Maal var at komme ind paa den diplomatiske
Løbebane. Efter Colbjørnsens Raad afbrød han imidlertid sin
Udenlandsrejse for 1788 at deltage i en Konkurrence om et ledigt
juridisk Professorat ved Kjøbenhavns Universitet. Den 11 Aar
ældre C. M. T. Cold sejrede over ham, men det følgende Foraar
udnævntes S. til Adjunkt ved det juridiske Fakultet, hvor han
endnu s. A. (1789) blev extraordinær Professor; Stillingen som
Professor ordinarius opnaaede han først 1800.
Der er over S.s videnskabelige Produktion og akademiske
Lærergjerning noget af den Forstaaen sig paa alt, af den Mangesidighed,
som hører en svunden Tids Videnskabelighed til, og som
ganske vist ogsaa var mere forenelig med Datidens Stofmængde
end med Nutidens. S. læste over Statsret, almindelig Retslære,
Retshistorie, juridisk Encyklopædi, Romerret, Statistik og adskilligt
mere, og han, der i de yngre Aar stedse var rede til under en
Kollegas Bortrejse, Svagelighed eller Overtagelse af andet Embede
at varetage hans partes, stod til Tider som den eneste aktive
Lærer inden for det retsvidenskabelige Fakultet. Hans litterære
Efterladenskaber frembyde et ikke mindre broget Billede. Hans
vigtigste Arbejde og, tør man vel sige, det eneste, i hvilket hans
videnskabelige Navn er nærværende for den almindelige juridiske
Bevidsthed i Nutiden, er «Danmarks og Hertugdommenes Statsret
med stadigt Hensyn til deres ældre Forfatning» 1. Del (1827). Med
særligt Hensyn til, at der her var Tale om en Slags Nybegyndelse
– før juridisk Examens Omordning ved Forordningen af 26. Jan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
