Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johan Frederik Vilhelm, 1765-1836, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1821 bestode Forelæsningerne over Statsret kun i fattige Kommentarer
til Kongeloven –, fortjente dette Værk trods sine Svagheder
Anerkjendelse og fandt den ogsaa baade hos retskyndige og
Historikere, ligesom det blev oversat paa Tysk 1829. 2. Del af
Arbejdet, der skulde have indeholdt Hertugdømmernes Statsret,
udkom aldrig, ligesom S. ogsaa efter Orla Lehmanns noget bitre
Vidnesbyrd (Efterladte Skrifter I, 28) under sin Forelæsningsvirksomhed
negligerede denne Del af Statsretten, der aabenbart
betragtedes som «noget, der egentlig kun vedkom Universitetet i
Kiel, som visselig ikke forsømte sin Del af Opgaven». S.s
«Naturrettens eller den almindelige Retslæres Grundsætninger», der
afløste Nørregaards Naturret og udkom i 2 Oplag (1798 og 1805),
var paavirket af den Kantske Filosofi og faldt i Tidens Smag, og
hans 1825 udgivne «Juridisk Encyklopædi» udfyldte et Savn i
Datidens Litteratur. Det første større Skrift, som S. udgav her hjemme
– efter at han 1790 (ved Kronprinsens Formæling) havde
publiceret sin for den juridiske Doktorgrad skrevne Afhandling om
Forskjellen mellem Besiddelse i god Tro og i ond Tro efter romerske
Retsgrundsætninger –, var imidlertid en (ufuldendt) «Statistisk
Beskrivelse af de fornemste evropæiske Stater» (1793-96), det
umiddelbare Udbytte af hans Ungdomsstudier i Udlandet.
En vigtig Plads inden for S.s Produktion indtage hans
Lejlighedsskrifter, der til Dels saa Lyset i Tidsskriftet «Astræa», som
han i Aarene 1797-1805 udgav i 5 Bind. Her maa først og fremmest
nævnes hans Afhandling «Frimodig Prøvelse af den engelske
Admiralitetsrets Dom, afsagt 11. Juni 1799 i den bekjendte svenske
Konvoisag» (1800), hvori han over for den af Sir William Scott
afsagte Dom med Kyndighed og Skarpsindighed hævder Sætningen
«Frit Skib, frit Gods» og paaviser Utilstedeligheden af Visitation
af Handelsskibe under Konvoi af Krigsskibe. Afhandlingen blev
strax oversat paa Fransk og Engelsk og levende diskuteret i det
engelske Parlament og i den engelske Litteratur, hvor ingen ringere
end Lord Granville skrev imod den. Fra svensk officiel Side
indbragte Skriftet sin Forfatter forskjellig Anerkjendelse, og S. blev
en søgt Konsulent i vigtigere engelske Prisesager. Over for
Birck-ners Skrift om Trykkefriheden skrev S. (1797) et Modskrift, som
han selv betegner som et «Forsøg paa at bestemme Grænseskjellet
imellem Trykkefrihed og Trykkefrækhed», et Arbejde, der just ikke
lagde Grunden til nogen Popularitet for ham hos en senere Tids
Liberalisme. I en fransk Afhandling om Forbindelsen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
