Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Peter Carl Rudolf, 1836-99, æsthetisk og filosofisk Forfatter - Schmidt, Peter Poulsen, 1797-1885, Filanthrop og Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selvstændighed, dog med Undtagelse af det sidstnævnte Skrift, der antyder
en Forbindelse mellem R. Nielsens Filosofi og den grundtvigske
Anskuelse. S. viser sig vel bevandret i de Filosofer, der særlig
have haft Indflydelse paa R. Nielsen, og han er en flink
Polemiker, om end hans Polemik skæmmes ved, at han i Almindelighed
sidder for højt til Hest. Han behandler sine Modstandere
med en Overlegenhed, der ikke staar i Forhold til hans filosofiske
Udrustning, men stammer fra hans brændende Tro paa, at R.
Nielsens Formel for Forholdet mellem Tro og Viden var Afslutningen
af denne Strid, i Forbindelse med en stærk Selvfølelse, der
støttedes ved, at han virkelig besad Evne og Aand. Til noget
selvstændigt Studium af Filosofi og filosofiske Problemer naaede S.
ikke. Han var ældre, da han blev Student, følte sig hævet over
at tage Examina, og senere blev han ført ind paa andre Baner.
Imidlertid maa det beklages, at han ikke fik den Monografi af R.
Nielsen, hvorpaa han havde arbejdet i en Aarrække, færdig eller
udgivet.
Cl. Wilkens.
Schmidt, Peter Poulsen, 1797-1885, Filanthrop og Skolemand,
blev født 22. Nov. 1797 i Stenderup, Toftlund Sogn ved
Haderslev. Faderen, Poul Hansen S., var Gaardmand. Efter at
have været ved Handelen, ved Landmaaling og paa et
Herredskontor kom han 1823 paa Tønder Seminarium. 1825 blev S. af
Kancelliet paa Foranledning af J. Collin (IV, 64) sammen med en
anden Seminarist, P. A. Møller fra Jonstrup, sendt til Schweits for
at blive kjendt med Fellenbergs Opdragelsesanstalt paa Hofwyl,
hvor Markarbejde gik Haand i Haand med Undervisning. 1827
stilledes de begge i Spidsen for et Fellenbergsk Institut paa
Cathrinelyst ved Sorø, og 1830 blev S. Forstander for et lignende
paa Bøgildgaard ved Viborg, der dog for største Delen tog sig af
«forsømte» Børn. Staten kjøbte Ejendommen og gav en Sum én Gang
for alle til Bedriften. Men Instituttet kunde ikke bære sig, før
det fra 1842 fik en aarlig Statsunderstøttelse, som nærmere
reguleredes ved Lov af 25. Febr. 1852, der gjorde Bøgildgaard til en
Opdragelsesanstalt under Kultusministeriet og gav Forstanderen
Pensionsret. S. var en virksom, varmhjærtet, yderst nøjsom og
udholdende Natur, der trods store økonomiske Vanskeligheder og megen
Miskjendelse arbejdede utrættelig og med frisk Mod som Landmand
og Børneopdrager. Efterhaanden som det viste sig, at mange
af Eleverne bleve hæderlige og dygtige Mennesker, der som voxne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
