Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrøder, Johannes, 1793-1862, topografisk Forfatter - Schrøder, Ludvig Peter, f. 1836, Højskolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fødtes han der 13. Maj 1793. Da Drengen havde Lyst til Soldaterstanden,
sattes han i det militære Institut i Rensborg og udnævntes
1810 til Sekondlieutenant. 1813 forsattes han til det Hjælpekorps,
som Danmark stillede til Napoleons Raadighed, og 1814—15
deltog han i Troppebevægelserne mod den franske Grænse. Efter
Fredslutningen garnisonerede han henimod en Menneskealder i Byen
Slesvig, og denne lange Tid benyttede han til historiske og
topografiske Studier. 1827 udgav han «Geschichte u. Beschreibung der
Stadt Schleswig», 1837 «Geschichte des Schleswiger Infanterieregiments»
og «Topographie des Herzogthums Schleswig» (2. Opl. 1854;
dansk Oversættelse s. A.), 1841 «Topographie des Herzogthums
Holstein» (2. Opl. 1855—56), og desuden offentliggjorde han en
Række Afhandlinger af beslægtet Indhold i holstenske Tidsskrifter.
1827 forfremmedes han til Kapitajn og ved Arméreduktionen 1842
til Major ved 15. Bataillon i Rensborg; men her sluttede han sig
1848 til Oprørspartiet og deltog som slesvig-holstensk Oberst i
Treaarskrigen. Efter Fredslutningen udelukkedes han fra Amnestien,
udslettedes som Ridder af Danebrog og henlevede sine sidste Aar
som Bogholder ved et Gaskompagni i Hamborg. Han døde 8.
Jan. 1862, og s. A. udkom hans «Darstellungen von Schlössern u.
Herrenhäusern der Herzogthümer Schleswig, Holstein u. Lauenburg».
Han var gift med Francisca Amalia f. Pauly, Datter af Godsejer,
senere Gehejmedomæneraad, G. F. P. paa Bossee.
Jahrbb. f. d. Landeskunde Schlesw., Holst. u. Lauenb. V, 336 ff.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
P. Lauridsen.
Schrøder, Ludvig Peter, f. 1836, Højskolemand. S. er Søn
af Skovrider Jens Pedersen S. og Louise Frederikke f. Hviid og
født i Christianssæde Skovridergaard paa Laaland 19. Jan. 1836.
Allerede inden han blev Student fra Herlufsholm 1854, var han
paavirket af Grundtvigs Skrifter, og under sit paafølgende 8 Aars
Ophold i Kjøbenhavn, hvor han levede et rigt aandeligt Liv, sluttede
han sig til Grundtvigs Venner, især den Kreds, der samledes i
Enkedronningens Asylskole om P. O. Boisen (II, 484). Herved
blev han stærkt grebet af Grundtvigs kirkelige og folkelige Betragtning
og blev en af hans mest trofaste Disciple. S. deltog ivrig i
Foreningslivet. I Studenterforeningen fik han en Kreds af
Medlemmer, «Samfundet», til at forene sig for at højne Livet i
Foreningen. Sammen med ligesindede theologiske studerende
oprettede han 1858 «Lille Theologicum», i hvilken han var Midtpunktet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>