Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrøder, Ludvig Peter, f. 1836, Højskolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efter at han 1860 var bleven theologisk Kandidat, blev han
Medlem af Bestyrelsen for «Store Theologicum», der holdt Møder paa
Borchs Kollegium, hvor S. boede sammen med sin senere
Medarbejder i Højskolegjerningen H. Nutzhorn (XII, 335), og en Tid
Medarbejder ved «Dansk Kirketidende». Han deltog i de 3
skandinaviske Kirkemøder 1857-61, og paa det første af disse fik
Ordskiftet mellem Kierkegaard og Rudelbach afgjørende Betydning for
ham. Ved disse Møder og Studentermødet 1862 sluttede han
Venskab med Nordmændene Arvesen, Anker og Christopher Bruun, der
senere bleve Banebrydere for Grundtvigs Højskoletanker i Norge.
Ved Manuduktion og anden Undervisning fik S. Lyst til at
være Lærer for unge Mennesker, og da han under et Vikariat for
Sofus Høgsbro ved Rødding Folkehøjskole i Efteraaret 1861 var
bleven vunden for Kolds pædagogiske Tanker af sin Medlærer J.
L. Knudsen, blev han afgjort stemt for Højskolevirksomheden og
opnaaede Aaret efter ved C. Flors Velvilje Pladsen som Forstander
i Rødding, da denne blev ledig ved Høgsbros Fratræden. Her
begyndte han sin Gjerning i Okt. 1862, efter at han 24. Sept. s. A.
havde ægtet Charlotte Caroline Elise Johanne Wagner (f. 29. Sept.
1842 d. 11. Nov. 1904), Datter af Oberstlieutenant Moritz Carl Friedrich August
W. (d. 1849) og Margrethe Sophie Charlotte f. Manthey (d. 1897 paa Askov).
Ved sin dybe Natur og store Organisationsevne blev hun S. en
udmærket og forstaaende Medhjælper i hans Livsgjerning. Med S.
og Nutzhorn, der fulgte med ham til Rødding, efter at de havde
besøgt Kolds Skole i Dalby, kom der en friere Retning ind i
Undervisningen og mere personligt Samkvem med Eleverne; man
begyndte ogsaa at holde folkelige og kirkelige Møder paa Skolen.
Men 1. Maj 1864 maatte den standses paa Grund af Krigen. S.,
der foreløbig bosatte sig i Kjøbenhavn, besluttede nu at oprette
en Folkehøjskole i Nørrejylland saa nær ved Grænsen, at han der
kunde fortsætte sin Gjerning fra Rødding efter Sønderjyllands Tab.
Han erhvervede i dette Øjemed en Gaard i Askov og aabnede
den nye Skole 3. Nov. 1865. Her har han senere haft sin
Virksomhed og ikke blot – med «Højskolen i Sór» for Øje og støttet
af «Dansk Højskoleforening» – arbejdet Askov op til den første
Folkehøjskole i Norden (fra 1878 udvidet Undervisning, 1898
selvejende Institution), men tillige søgt at gjøre Grundtvigs Anskuelser
gjældende i Livets forskjellige Retninger og navnlig som Lærer,
Foredragsholder og Forfatter virket for kristelig og folkelig
Oplysning og for Frihed i Kirke og Skole. Naar Folkehøjskolen nu for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
