Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schrøder, Ludvig Peter, f. 1836, Højskolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den almindelige Bevidsthed staar som et uundværligt Led i
Folkeoplysningsarbejdet, og naar Grundtvigs Tanker have sat deres Præg
paa saa mange Omraader af vort Aandsliv, har ingen større
Fortjeneste heraf end S. For de danske Sønderjyder have faa været
saa meget som han.
S.s Virksomhed spænder over en Række Felter. Som
Højskolemand har han ikke blot været en aandfuld Lærer (med
Historie og Litteratur som Hovedfag) og forstaaet at drage en stadig
voxende Kreds til Møder og Undervisning paa Askov, men tillige
gjennem de nordiske Højskolemøder, jævnlige Besøg paa
Broderlandenes Højskoler og Gjenbesøg af disses Lærere, ikke mindst fra
Finland, erhvervet sig en fremskudt Stilling i hele Nordens
Højskoleverden. Ved sin fordragelige Tænkemaade har han med Held
kunnet deltage i Skoleforhandlinger uden for de egentlig
grundtvigske Kredse, saaledes ved de nordiske Skolemøder, i hvis
Bestyrelse han har haft Sæde siden 1885, i «Dansk Skoleforening»,
hvor han fra dens Oprettelse 1886 har været et meget virksomt
Bestyrelsesmedlem, og i de private Møder af nordiske Skolemænd,
der begyndte paa Askov 1896. Hans kirkelige Interesser have
bl. a. lagt sig for Dagen ved Deltagelse i «Bethesdamøderne» og
«Menighedskonventet» og i Arbejdet for at uddanne Præster til
den danske Kirke i Nordamerika, ligesom hans Navn er knyttet
til Frimenighedspræst Appels Ordination 1874 (I, 297) og de
Begivenheder, denne affødte, til det store kirkelige Møde 1882, der
rejste de kirkelige Frihedskrav, samt til Dannelsen af
Valgmenigheden i Askov.
Som Forfatter har S. været Medudgiver af «Nordisk
Maanedsskrift» 1871-83, «Historisk Maanedsskrift» 1883-88 og
«Danskeren» 1888-94, skrevet Biografier af Højskolemændene E. Trier
(1894) og C. Flor (1896) og i talrige Bladartikler drøftet Højskolens
Anliggender. Kirkelige Forhold, ogsaa det ældre gudelige
Livsrøre, har han behandlet i Skildringerne af Ole Peter Holm Larsen
(1875) samt Præsterne Mads Melbye (1879) og Ludvig Helveg (1884).
Hans litterærhistoriske Interesse skyldes Afhandlinger om Ewald
og Baggesen (1884) samt Oehlenschläger (1888), og Grundtvig, hvis
Liv og Betydning han idelig omtaler, er bl. a. skildret af ham i
2 større Skrifter (1883 og 1900). Hans Sans for praktiske
nationaløkonomiske Spørgsmaal har fremkaldt Skildringen af «Det danske
Hedeselskab 1866-91», af hvis Bestyrelse han er Medlem, og
«Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje» (I-II, 1892-97). Til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
