Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schytte, Andreas (døbt Anders), 1726-77, statsvidenskabelig Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han opstillede nemlig paa den franske Forfatters Vis Æren som
Grundstøtten i Monarkierne, ligesom Frygten var det i de
despotiske Stater, og Ligheden, grundet paa Dyden, var Republikkens
Grundstøtte. Men medens Montesquieu som vel bekjendt rokkede
det enevældige Monarkis Grundpiller ved sin berømte Fremstilling
af den engelske Forfatnings Fortrin, stillede S. sig, ligesom hans
Forgænger Sneedorff havde gjort, ubetinget under Monarkiets Fane.
Han er, naar han kommer ind paa Politikken, til Trods for den
Interesse, han har for Englands Forhold, og den Sympathi, med
hvilken han kan tale om Oldtidens Republikker eller om samtidige
schweitserske Tilstande, dog saa loyal en dansk Royalist, som nogen
kunde være det. Han véd intet skjønnere end Overdragelsen (!)
af Enevælden til Frederik III, intet mere tiltalende end de danske
Kongers Styrelse, og han finder, at naar Enevælden er forenet
med Kollegiestyrelse, giver den det bedste Værn for Undersaatternes
Lykke og deres borgerlige, ja endog deres politiske Frihed.
Det er derfor i det hele langt fra, at S.s Værk har bragt
Fart i den politiske eller sociale Bevægelse her hjemme. Tvært
imod, han passer i mange Henseender udmærket ind i den Tid,
da han skrev sine Arbejder, nemlig det Guldbergske Tidsrum.
Saaledes ved den Styrke, hvormed han fremhæver Statsinteressen
ved Fastsættelsen af Individernes Stilling i Samfundet og til
hverandre, og ved det Statstilsyn, som han kræver paa mange vigtige
Punkter. Derfor vil han bl. a. have Pressen under skarp Kontrol,
og derfor er han ogsaa i høj Grad konservativ med Hensyn til
Landbospørgsmaalet. Hvor tit han end fremhæver den personlige
Friheds store Betydning, var han dog, naar han skulde behandle
de samtidige Forhold her i Landet, af den Mening, at Bonden
havde saa megen Frihed, som «Regeringsformen, hans Stand og
Forretninger krævede», og han var ikke kommen ud over at
opfatte Bonden som Herremandens Tyende. Og samtidig var han
en svoren Fjende af den fritænkerske Udvikling i Datiden, der af
ham betegnes som tøjlesløs Frækhed, i det han tillige ret
ejendommelig mener, at den kan faa farlige politiske Virkninger. «Man
begynder», siger han, «med Religionen, man ender med Staterne,
vi have Fritænkere i begge.» Overvejende var det dog af rent
religiøse Grunde, at han var Fritænkeriets Fjende, thi han hørte
religiøst ganske til samme positivt kristelige Retning som
Rosen-stand-Goiske, Guldberg og Balle, selv om han betegnende nok,
naar han taler om ethiske Æmner, langt mere henter Exempler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
