- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
417

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schytte, Andreas (døbt Anders), 1726-77, statsvidenskabelig Forfatter - Schytte, August Theodor, 1804-89, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Citater fra den klassiske Oldtid end fra det nye Testamente
og Kirkens Historie.

Men hvor lidt nyt S. end altsaa har sat ind, set fra denne
Side, har han dog betydelig Interesse, ikke alene ved sin
Fremstilling og den mangesidige Kundskab, han viser, men ogsaa ved
det tiltalende Indtryk af en ædel human Natur, der slaar os i
Møde ved hans Skrifter, og ved den Fordomsfrihed og sunde Sans,
hvormed han behandler mange enkelte Spørgsmaal. Han har
derved gjort sit til at sætte frugtbare Tanker i Omløb.

I Sammenligning med «Staternes indre Historie» have de 2
andre nævnte Værker af ham noget mindre Interesse; men det
bør dog nævnes, at Skildringen af «Staternes ydre Historie» er en
med stor Klarhed og i al sin Sammentrængthed med virkeligt Liv
skrevet Fremstilling af den internationale Historie fra den
westfalske Fred til 1763, der var noget virkelig nyt i vor Litteratur og
var ypperlig skikket til at give Datidens Læsere et Billede af
Evropas nyere politiske Historie.

S. blev 15. Juni 1763 gift med Karen Kruusberg, f. Stæhr
(d. 1791), Enke efter Forvalter H. K. og Datter af Raadmand A.
S. i Aarhus. Ægteskabet var barnløst.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Nyerup, Lit. Lex.
E. Holm, Hovedtræk af Trykkefrihedstidens Hist. S. 99 ff.

E. Holm.


Schytte, August Theodor, 1804-89, Godsejer, er født 2.
Marts 1804 i den lille brandenborgske By Perleberg, hvor Faderen,
Ludvig Theodor S., var Kjøbmand. I sin Ungdom lærte S.
Handelen, men da han var kommen ji Besiddelse af nogen Kapital og
altid havde haft Interesse for Landvæsenet, kjøbte han 1829
Herregaarden Haraldskjær ved Vejle; da imidlertid Bygholm med Gods
1835 af Staten, der nogle Aar forud havde maattet overtage den,
stilledes til Avktion, kjøbte S. den for 308000 Rdl. og solgte
Haraldskjær. Han kom altsaa i en ung Alder i Besiddelse af et
betydeligt Jordegods, som han administrerede med forstandig
Økonomi og fremragende Dygtighed, forenet med et skarpt Blik for
Landejendommenes stigende Værdi, saa at han efterhaanden kom
i Besiddelse af en stor Formue, der satte ham i Stand til at
erhverve nye Ejendomme; saaledes kjøbte han 1839 Hovedgaardene
Nørlund og Torstedlund samt senere en Besiddelse i Kärnthen i
Østerrig. S., der 1845 var bleven udnævnt til Jægermester, 1857
til Hofjægermester og 1877 til Kammerherre, var en yderst human

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free