Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Frankrig og England. Efter Hjemkomsten fratraadte han
Hoftjenesten og forlenedes i Steden derfor 1639 med Tranekjær og
1640 med Baahus. I Maj 1640 blev han Medlem af Rigsraadet.
I mange Henseender var han vistnok allerede nu udviklet til
den Mand, han senere viste sig at være. En hurtig og skarp
Intelligens, en bred Verdenskundskab, en sikker Evne til at
udnytte Øjeblikket, en vis Storladenhed i Ideer og Planer forbandtes
med Menneskeforagt og en Mistænksomhed, der altid anede
Fjender, men tillige med en voldsom Higen efter Velvære,
Overdaadighed og Glans og en fortærende Tragten efter Magt, Ære
og ikke mindst efter Penge, som til sine Tider kunde faa
Herredømmet over hans Klogskab. Han var ikke i Tvivl om, at Vejen
til alle disse Goder laa i Kongens Gunst. Han smigrede for ham
og forsikrede ham, at han vidste, at alt hans «udvortes Væsen»
kun beroede paa den Kredit og Avtoritet, som Herren meddelte
sine Tjenere, og der var den personlige Sandhed i disse Ytringer,
at hans politiske Sympathier gik i Retning af en stærk Statsmagt
og en stærk Kongemagt, for saa vidt som denne kunde forenes
med hans egen Indflydelse og hans egen Rigdom. Den Vanskelighed,
som laa for ham i hans Ægteskab med en Datter af Kongens
forskudte Hustru, søgte han at løse ved foreløbig at være
rede til at ofre Kirstine Munk, naar Christianes Rettigheder som
Kongedatter alligevel kunde sikres. Hvad hans egen Fremtid
angaar, tænkte han sig den for Tiden som Diplomatens og som
Udenrigsministerens.
Det syntes ogsaa at skulle komme saaledes. I Sommeren
1640 betroedes der H. S. en vigtig Sendelse. I Spidsen for en
stor og pragtfuld Ambassade afrejste han til Spanien for at ordne
forskjellige Tvistepunkter, der vare Rigerne imellem, og komme
overens med den spanske Regering om Aftaler, der skulde fremme
den danske Handel, særlig Glückstadts, og give Hamborgs
økonomiske Stilling et Dødssaar. Sendefærden blev vanskelig og lang;
men til sidst lykkedes det H. S. at opnaa visse Fordele og faa
afsluttet en Handelstraktat, der ganske vist langtfra fik den ventede
Betydning, men dog syntes at love godt. Først i Maj 1641 forlod
han Madrid og vendte over Frankrig, England og Brüssel tilbage
til Danmark. Her afgav han sin Beretning til Kongen og benyttede
Lejligheden til tillige at udvikle for ham, hvilken diplomatisk
Erfaring han nu sad inde med. Han fik ogsaa i Sept. s. A.
Lejlighed til at optræde som Kongens Raadgiver i udenlandske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
