Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, i det han under et Besøg i Glückstadt anbefalede ham
Eftergivenhed ved Forhandlingerne med de nederlandske Gesandter i
Stade. Men trods alt dette blev foreløbig hans Gjerning ikke en
Diplomats eller Udenrigsministers.
I April 1642 udnævntes han nemlig til Statholder i Norge,
hvormed fulgte Forleningen med Akershus, og 6. Nov. s. A. fejrede
han sit Bryllup paa Kjøbenhavns Slot under stor Pragtudfoldelse
fra Kongens Side. Der begyndte nu den betydningsfuldeste Periode
i hans Liv. Hans store Begavelse viste sig fra en hel ny Side, i
det han fik Lejlighed til at udfolde et Forvaltnings- og
Organisationstalent, forenet med en reformatorisk Iver, der satte ham i
ubetinget første Rang mellem hans Samtids danske Adel, og som lod
hans Styrelse af Norges Anliggender blive til en ny, om end
kortvarig, Æra i dette Riges Historie. Hidtil ret fremmed for
Forholdene her oppe trods sin Stilling som Lensmand over Baahus
erhvervede han sig et nøje Kjendskab til dem ved hyppige Rejser rundt
om i Landet, ved Undersøgelser af Supplikker og Klager og ved
Indkaldelse af Stændermøder. Han satte det først som sin Opgave
at udvikle Norges materielle Hjælpekilder, interesserede sig navnlig
for Bjærgværksindustrien og Samfærdselsmidlerne, men søgte ved
Siden heraf at omordne Skatte-, Rets- og Forsvarsvæsenet. Hans
Tanker gik dog videre; hans Attraa var at skaffe Norge og
dermed ogsaa sig selv en selvstændigere Stilling over for Danmark,
end Tilfældet hidtil havde været.
Da standsede Begivenhederne for en Tid hans Reformgjerning,
i det den svenske Krig fra Dec. 1643 gav ham nok at gjøre. Han
udfoldede under den en betydelig Virksomhed dels med at ordne
det norske Forsvar, dels ved Angreb paa Sverige. Det første af
disse var rettet mod Værmeland og særlig mod Morast Skanse; men
staaende foran denne fik han i April 1644 Befaling til at rykke
frem mod Gøtaelven for at støtte et Angreb af Kongen med
Flaaden paa Gøteborg. Han indesluttede ogsaa denne Stad fra
Nordsiden og opkastede en Skanse, kaldet Gotenbrille, paa Hisingen.
Angrebet blev dog opgivet og Skansen atter ødelagt, da Christian
IV maatte sejle til Nordsøen for at møde Louis de Geers Flaade;
inden sin Afrejse gav Kongen imidlertid H. S. Generaldirektionen
over Militsen i Norge og Ratifikation paa de Forholdsregler, han
havde truffet og maatte træffe, I Juli gjorde han et nyt forgjæves
Forsøg paa Gøteborgs Indtagelse. Nogen Tid efter foretog han en
Rejse til Throndhjem, og i Nov. faldt han paa ny ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
