Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men indlod sig ikke med ham og gik paa ny til de spanske
Nederlande. I Sommeren 1658 kom han dog atter til Danmark,
rimeligvis foranlediget ved Kirstine Munks Død og Skiftet efter
hende. Og denne Gang lykkedes det ham, vistnok ved
Medvirkning af den kejserlige Gesandt Goëss, at opnaa Foretræde hos
Frederik III og Forsikring om dennes Naade og Gunst. Han var
endnu i Kjøbenhavn, da Efterretningen indløb om Carl Gustavs
Landgang i Korsør, men havde strax forladt Staden, som han
paastod for at føre sin Hustru tilbage til den; da blev han anholdt i
Roskilde af de svenske og ført til Carl Gustav i Ringsted. Her
dukkede Planen op hos ham om at mægle Fred; han fik ogsaa
Lov til at rejse til Kjøbenhavn sammen med Christen Skeel mod
givet Æresord paa at vende tilbage. Men en hemmelig Samtale
med Frederik III førte ikke til noget Resultat, og han tog atter
Ophold i Carl Gustavs Hovedkvarter.
Det var nu i dette, at H. S. vovede sig frem paa Baner, der
hidtil havde ligget hans Forsigtighed fjærnt. Medens Carl Gustav
gjorde alt for at hidføre Danmarks Erobring, bleve han og hans
Hustru den svenske Konges og Dronnings stadige Omgangsfæller.
Ja mere end det. Allerede i Avg. 1658 anmodede han Kongen
om at blive optaget i hans Beskyttelse, lovede ham sin Troskab,
besvor ham om Befordring, hvis han erobrede Danmark, eller om
Sikkerhed for Amnesti og Tilbagegivelse af hans Godser, hvis det
kom til Fred, tilbød endog at blive under hans Beskyttelse efter
en Fred, der tilsikrede ham Opnaaelsen af hans Ønsker. Og Carl
Gustav lovede ogsaa ved Udgangen af Krigen at sørge for hans
og hans Families «Retablissement». Der kan ingen Tvivl være
om, at H. S. ved alt dette er gaaet lige til Grænsen af
Landsforræderiet; derimod tør det ikke paastaas, at han ved nogen direkte
Handling til Skade for Danmark har overskredet denne Grænse.
Men hans Stilling var bundtvetydig, og den skabte Mistanke imod
ham baade i den svenske Lejr og endnu mere i Kjøbenhavn, hvor
han jo i Forvejen havde bitre Fjender. Imidlertid trak Krigen udr
og det blev klart, at en svensk Erobring af hele Danmark ikke
vilde blive dens Resultat. Under disse Forhold satte H. S. alle Sejl
til for at sikre sig sin Fremtid ved Indrømmelser fra Danmark
under de fra Efteraaret 1659 begyndte Fredsunderhandlinger; han
henvendte sig snart til de mæglende Gesandter, snart til selve
Frederik III, over for hvem han udarbejdede et Forsvarsskrift, men
vedblev ved Siden heraf stadig at holde sig til Carl Gustav. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
