Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stillingen udviklede sig til hans Fordel. Efter Slaget ved Nyborg
mente Carl Gustav at trænge til ham, gav sine Fredskommissærer
Ordrer til at antage sig hans Sager og ham Tilladelse til at
forhandle med Frederik III. Endnu mere vidste han dog at
udnytte Omstændighederne efter Svenskekongens Død i Febr. 1660.
Fra Marts deltog han i Fredsforhandlingerne, først paa svensk Side,
men i April lykkedes det ham at faa den danske Konges Tilladelse
til at komme til Kjøbenhavn og faa ham i Tale. Fra dette
Øjeblik foregik den mærkelige Svingning, at han blev Kongen af
Danmarks Underhandler, og i de første Dage af Maj stod han ved
sit foreløbige Maal. Han fik en officiel Instrux og Fuldmagt fra
Frederik III, der endte med Forsikring om hans kongelige Gunst
og Naade og Tilsagn om Belønning for udvist Tjeneste. Hans
Unaadesdage vare endte.
Med sit skarpe Blik og sit store Kjendskab til begge Parters
Vilkaar lykkedes det ham ogsaa i de følgende Uger at bringe
Fredstraktaten til Afslutning. Da den undertegnedes 26. Maj,
indeholdt den dog ingen Løfter angaaende ham selv. Han havde
været klog nok til ikke at spænde Buen for højt, men se Tiden
an, foreløbig tilfreds med Frederik III’s Løfter om at ville ramme
hans og hans Huses bedste. Umiddelbart efter betroedes der
ogsaa ham en Sendelse til Stockholm for at ordne det
bornholmske Spørgsmaal. Det skal bemærkes, at dette hans Ophold i den
svenske Hovedstad faldt sammen med den svenske Regerings
Overvejelser om Ulfeldts Frigivelse fra Fangenskabet i Malmø, og at
den Ulfeldtske Familie, i alt Fald senere, mistænkte ham for paa
underfundig Maade at have lokket den til Flugten til Danmark;
om Berettigelsen af denne Mistanke tør dog intet bestemt udtales.
Men da han i Juli vendte tilbage med den Traktat, der bestemte
Størrelsen af det Skaanske Gods, Kongen skulde købe som
Vederlag for den omtvistede Ø, og tillige med en Attest for loyal
Optræden, begyndte hans Ønsker for Alvor at opfyldes. Vel var
hans Stilling endnu ikke sikker, hans Fjender ved Hoffet lurede
paa ham og bagtalte ham, og endnu i sidste Halvdel af Sept.
tænkte han paa en Rejse til de spanske Nederlande, men allerede
i Avg. havde han dog faaet Løfte om en aarlig Pension paa 6000
Rdl. Endnu vigtigere var det dog, at Danmarks politiske Forhold
nærmede sig til den Forandring, som bragte Frederik III til at
trænge til ham, hvis hele Tankegang altid havde været mere
monarkisk end aristokratisk, til ham, der ikke havde noget imod at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
