Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stage, Johan Adolph Gottlob, 1791-1845, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uden for dette Hovedrepertoire spillede S. en Mængde
forskjelligartede Roller: han omsatte sin Anstand med lige Lethed til
Pedantens overdrevne Pænhed og til Modelapsens latterlige
Sirlighed, han kunde fremtræde med Værdighed i Fædreroller og med
tørt Lune røgte Tjenergjerning. Som Regel naaede S. ikke langt
inden for Overfladen, hans Skuespilkunst hvilede for en stor Del
paa Theatervedtægt og Rutine; herfra maa dog undtages hans
Fremstillinger af fulde Mænd og af Matroser, bag ved hvilke der
laa talrige lune Smaaiagttagelser; særlig paa det første Felt raadede
han over en Rigdom af Variationer og Nuancer, som han gjennemførte
med lige saa kraftigt Lune som ubedragelig Naturtroskab. S.
var langtfra nogen flittig Arbejder i sin Kunst, hyppig klagedes
der over, at han ikke kunde sine Roller; «hans usikre Memorering»,
skriver Ryge, «bringer ofte flere af hans Evner i en Upasseligheds
Tilstand, der er saa kjendelig, at den opvækker Bekymring og
Medlidenhed hos Tilskueren, maaske ogsaa hos hans medspillende».
Da Regissørembedet ved Begyndelsen af 1827-28 blev ledigt,
trængte S. sig ind paa Direktionen som ivrig Ansøger, og det
lykkedes ham at blive konstitueret og senere (fra 1829-30) fast
ansat i dette Embede sammen med G. J. Liebe. Dommen over
S.s Evner som Regissør lyder højst forskjellig: Overskou siger, at
han «kun lidet duede til Regissør», og at det efter Liebes Død
«viste sig snart, til hvilken Forvirring det kunde føre, at der under
vanskelige Forhold savnedes Omsigt til strax at vælge det opnaaelige»,
medens Bournonville giver S. det Vidnesbyrd: «indtil sin
sidste Stund var han en ivrig og nidkjær Regissør». Derimod
synes der at herske mere Enighed om, at S. ikke havde særlige
Evner som Instruktør, hvortil han efter flere Aars Tragten udnævntes
1835. – I Sommeren 1822 havde S. foretaget en Studierejse til
Udlandet med Understøttelse af Theatret.
S. var bekjendt for sin regelmæssige og afholdende Levemaade;
2. Okt. 1845 tog han for første Gang i sit Liv Del i et
Skuespillergilde og morede sig ypperlig, medens han nøje iagttog
sit vante Maadehold over for Mad og Drikke. Formiddagen
derefter færdedes han glad og fornøjet paa Theatret; paa Vejen hjem
faldt han ganske stille til Jorden og var død i samme Nu. 27.
April 1845 var han sidste Gang fremtraadt paa Scenen som Lars
i «Et Rejseæventyr». – S. havde 8. Juli 1836 ægtet ndfr. nævnte
Skuespillerinde Ulrica Augusta Koefoed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
