- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
497

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ganske umulig som Regent, og han sank under disse Forhold ned
til alene at blive en Underskrivningsmaskine i hans Haand. Men
dette var ikke nok for S. I al den første Tid havde han efter
Formerne at dømme holdt sig tilbage, han var bleven staaende
ved en i ydre Henseende beskeden Stilling, og i det han brugte
Kongens Underskrift paa alle vigtige Regeringsbefalinger, havde
han endnu ladet ham staa som den regerende for Folket; men
dette forandrede han, da han (14. og 15. Juli) lod Kongen
udnævne sig til Kabinetsminister med en Myndighed, som ingen anden
Undersaat havde haft tidligere her i Landet. Det overdroges ham
nemlig herved, efter at have modtaget Kongens mundtlige Ordrer(!),
at udstede dem uden hans Underskrift, men blot undertegnede af
ham selv «efter Kongens Befaling»; de skulde adlydes lige saa
fuldt, som om de vare underskrevne af Kongen. Herved var han
selv tydelig nok kommen til, rent ydre set, at træde frem for Folket
med en Myndighed, der skulde adlydes, som om det var
Kongens egen.

Lige saa stor Ærgjerrighed han havde vist ved at arbejde sig
frem til at kunne holde Enevælden i sin Haand, lige saa ærgjerrig
var han efter at gjennemføre en Styrelse, der skulde bygges paa
de Fornuftprincipper, som Datidens Populærfilosofer og Statsvidenskabsmænd
opstillede. En vis Lyst til at prange med Navnet af
en Reformator efter Tidens Grundsætninger, men sikkert ogsaa et
Ønske om at gjøre Gavn forenede sig hos ham med Nydelsen ved
at kunne bruge den enevældige Magt i dens fuldeste Udstrækning.

S. var langt fra at være en original Tænker, alvorlige Studier
havde aldrig været hans Sag, og som han var løs af Sæder,
saaledes var han i det hele en overfladisk Natur; men han var et
livligt Hoved med hurtig Opfattelse, og han lyttede med Iver til
de Sætninger, der den Gang vare i Omløb om, hvorledes Stat og
Samfund burde grundlægges paa visse Fornuftsætninger og
Samfundslivet forme sig efter humane Grundsætningers til større Lighed
imellem Menneskene ligesom ogsaa til, at den enkelte kunde
udvikle sig saa frit som muligt efter sin Individualitet. Om politisk
Frihed i moderne Forstand havde han derimod saa lidt Tanke som
nogen anden af dem, der troede paa den oplyste Enevældes Kald.

Hans første Kabinetsordre om Indførelse af uindskrænket
Trykkefrihed havde været en Forkyndelse af Menneskeaandens Ret til at
ytre sig frit uden nogen Skranke. Hertil sluttede sig snart Skridt
for at hjælpe paa fortrykte og lidende, en Gjerning, hvor for øvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free