Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vejen paa flere Maader var banet i Forvejen, saaledes at han her
kunde følge det allerede betraadte Spor. Det var noget saadant,
der skete, da han (7. Dec. 1770) – sikkert med betydelig Støtte
af den talentfulde Læge Chr. J. Berger (II, 101) – for at hjælpe
paa nyfødte Børn i Kjøbenhavn, der dels «for Skjændsels, dels for
Armods Skyld vare forladte af deres Forældre», oprettede en
saakaldet Opfostringsanstalt, der aarlig tog sig af 100 saadanne.
Hertil føjedes snart, at der ved Frederiks Hospital anbragtes en Kasse,
hvori ulykkelige Mødre kunde lægge deres spæde Børn, som de
ikke evnede at opfostre – for øvrigt en Forholdsregel af tvivlsom
Godhed, om den end var godt ment. Ogsaa søgte han at gaa
videre, end det allerede i Forvejen var sket, med at hjælpe paa
uægte Børns sørgelige Stilling; det blev nu paabudt, at uægte
Fødsel aldrig i nogen Maade maatte forekastes dem, der vare fødte
saaledes. Samtidig pegede det i human Retning, naar det blev
fastsat, at Dødsstraf for groft Tyveri skulde bortfalde, hvad ganske
vist i den senere Tid var blevet bevilget i de enkelte Tilfælde,
men nu blev fastslaaet ved Lov; han ophævede den besynderlige,
imod moderne Begreber ganske stridende Ret, Forældre havde haft
til at sætte deres egne Børn i Tugthuset, naar de vare vanartede,
og han lod gjøre Ende paa den Uskik, der herskede ved en enkelt
Domstol i Kjøbenhavn, den saakaldte Inkvisitionskommission, at
nemlig Piskning (den skarpe Examination), altsaa en Slags Tortur,
brugtes for at faa stivnakkede Forbrydere til at bekjende.
Ikke mindre mærker man Fremskridtets Aand, og det foruden
i human ogsaa i økonomisk Retning, naar han – for øvrigt ogsaa
som Fortsættelse af, hvad der var begyndt i den nærmest
foregaaende Tid – stræbte at faa Landboreformer i Gang. En
Landvæsenskommission, han lod nedsætte, og hvis vigtigste Mand var
Oeder, gjorde Forslag til en gjennemgribende Forandring af Hoveriet
ved at bestemme det efter Hartkornet, og dette lod han blive
til Lov ved Forordningen af 20. Febr. 1771. Derimod havde han
enten ikke Mod eller ikke Lyst til at gjennemføre et Forslag, den
samme Kommission gjorde til en Indskrænkning af Stavnsbaandet
til kun at gjælde for Aldersklasserne fra det fyldte 14. til det
fyldte 34. Aar.
Ogsaa paa andre økonomiske Felter vækker han Opmærksomhed,
for saa vidt han nemlig vilde bort fra det udstrakte Beskyttelsessystem,
der hidtil var fulgt med Hensyn til den store Industri.
Han borttog forskjellige vigtige Støtter, den tidligere havde haft,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
