Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yderlighed, saa det ikke var noget Under, naar Rygter vare i
Gang om, at den var anlagt paa at ødelægge Prinsens Helbred.
Den bitre Kritik af ham og det formelige Had imod ham,
der udviklede sig som en Følge heraf, og som fandt Gjenlyd oppe
i Norge saa vel som nede i Hertugdømmerne, fik et stærkt
Udtryk dels ved Smædeskrifter, der i Form af Plakater opsloges rundt
omkring i Kjøbenhavn eller indsmugledes paa Slottene, dels ved
Flyveskrifter, der udkom i Pressen. Han kunde ved et Reskript
om Trykkefriheden af 7. Okt. 1771 lægge en vis Kapsun paa sine
Modstanderes Voldsomhed, for saa vidt det blev fastsat, at
Forfatterne skulde være ansvarlige for, hvad de skreve stridende imod
gjældende Lov; men han kunde ikke derved svække Forbitrelsen
imod sig. Oven i Kjøbet var det, som om denne fik forøget
Dristighed ved det Indtryk, han gav af Brist paa personligt Mod
ved flere Lejligheder. Saaledes da det tit omtalte Tog af et Par
Hundrede norske Matroser ud til Hirschholm Slot for at faa deres
Lønninger (10. Sept.) vitterlig satte ham i største Skræk, og endnu
mere, da han ved Juletid 1771 gav tabt over for et Mytteri af
Fodgarden, som han havde fremkaldt ved en højst ubesindig
Befaling om, at den skulde opløses og Gardisterne stikkes ind under
andre Regimenter. Jo mere han gjaldt for at være den despotisk
bydende, desto mere glædede man sig ved Haabet om snart at
skulle se ham falde, da man fik det Indtryk, at han var bange.
Imidlertid havde det ogsaa vist sig, at han var uden virkelig
Støtte hos selve dem, der maatte gjælde for at være hans
Tilhængere. Det var Lyst til at komme frem, ikke virkeligt Venskab
for ham, der havde skaffet ham Saadanne, og den uheldige
Udvikling, hans Karakter tog til at være utaalelig hovmodig, ogsaa
imod sine Omgivelser, slappede i høj Grad det Baand, der
knyttede dem til ham. Om det saa var Brandt, den eneste Mand,
for hvem han synes at have næret virkeligt Venskab, følte han
Forholdet til S. som saa ulideligt, at han flere Gange hældede
stærkt til at være med om at styrte ham. Endelig kom der fra
selve hans tidligere Venners Kreds en Mand, der skulde blive en
af hans allerfarligste Fjender, Grev Rantzau-Ascheberg. Lige saa
stærkt denne for ikke længe siden havde beundret S., som han
den Gang kaldte «min Kjærlighed» og ligeledes nævnede som et
af de bedste Hoveder, han nogen Sinde havde kjendt, lige saa
forbitret blev han siden paa ham, dels fordi S. helt havde stillet
ham i Skyggen, dels fordi han ikke havde fundet den Støtte hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
