- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
505

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struensee, Johann Friedrich Greve, 1737-72, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham, som han ganske uberettiget vilde have imod paatrængende
Kreditorer.

Enhver ved, hvilken Betydning dette Fjendskab fik, at det
bragte Rantzau til at være en af dem, der først fattede Planen om
den Sammensværgelse, der omsider styrtede S. Allerede tidlig paa
Efteraaret 1771 mødtes han i Tanker herom med en anden Mand,
der ogsaa af rent personlige Grunde vilde S. til Livs og ved sin
Karakter lige saa lidt fortjente Agtelse som Rantzau, nemlig
Beringskjold (II, 127). Det var dog først, efter at S, havde svækket sin
Stilling ved Nederlaget over for Fodgarden, at denne deres fælles
Plan fik Betydning, og den støttedes da særlig ved Rygter, der i
en forbavsende Grad fandt Tiltro, hvor taabelige de end vare, om,
at S. i Forbindelse med Dronningen tragtede efter at afsætte
Kongen. Dronningen skulde da være Regentinde for Kronprinsen
med S. ved Siden. Ja, der var endog dem, der vidste at fortælle,
at Planen gik lige til at dræbe baade Kongen og Kronprinsen,
hvorefter Dronningen vilde ægte S. Disse Rygter lettede det for
Rantzau og Beringskjold at finde Mænd, der vilde slutte sig til
Sammensværgelsen, nemlig General Eickstedt, Oberst Køller og
Guldberg samt endelig ogsaa de kongelige Personer, som det var
nødvendigt at have at samle sig om, nemlig Enkedronning Juliane
Marie og hendes Søn, Arveprins Frederik.

Efter at Sammensværgelsen var dannet i den første Halvdel
af Jan. 1772, kom det til Katastrofen Natten imellem 16. og 17.
Jan., da S. og de vigtigste af hans Tilhængere fængsledes, og
Dronningen førtes til Kronborg. S. selv blev sat i Fængsel i
Kastellet og belagt med Lænker.

Sjælden har vel en Mand i den Grad af den offentlige Mening
været udset til at lide en Forbryders Død, som Tilfældet var med
S. i de første Uger efter Fængslingen, da der baade fra
Prædikestolene, igjennem Skrifter af ansete Videnskabsmænd og ved
Døgnlitteraturens usle Flyveskrifter lød Jubelraab over, at hans skjændige
Planer imod Kongehuset vare tilintetgjorte, og Raab om Straf uden
Barmhjærtighed for alle hans Forbrydelser. Intet Sted vare dog
disse Følelser mere levende end hos selve dem, der efter hans
Fald havde taget Magten og raadede over den Sindssvage Konges
Underskrift.

Imidlertid vare retslige Undersøgelser satte i Gang imod ham
og hans fængslede Tilhængere. De Vidneforhør, der bleve
afholdte, viste til Fordel for ham, at Rygterne om hans Planer imod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free