Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suenson, Edouard, 1805-87, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Sekondlieutenant i Marinen. Man har fremhævet, hvorlunde
hans Lærere have medgivet ham det Skudsmaal, at han havde for
høje Tanker om sig selv. Som moden Mand har dette dog aldrig
givet sig Udslag uden under den meget tilgivelige Form, at han
stillede store Fordringer til sig selv og havde en levende Følelse
af, hvad han som Officer og Gentleman skyldte sin Værdighed;
denne Opfattelse var ham indpodet af Kadetchefen og var ogsaa
en af de Grundsætninger, som han senere, da han selv var kommen
i samme Stilling, søgte at gjøre gjældende hos de unge Mennesker,
han skulde uddanne for Tjenesten. Hans Avancement i Marinen
forløb saaledes, at han 1831 blev Premierlieutenant, 1841
Kapitajnlieutenant, 1850 Kapitajn, 1856 Kommandørkapitajn, 1858
Orlogskaptajn (Kommandør), 1866 – ved sin Afgang 29. Dec. – blev
han karakt. Kontreadmiral, 1880 erholdt han nyt Afskedspatent som
Viceadmiral. Efter et Togt med Kadetskibet 1824 og et andet til
Vestindien med Korvetten «Diana» 1825 fik S. 1826 Orlov for at
gaa i fransk Orlogstjeneste, i hvilken han forblev til 1831. Han
gjorde her Tjeneste om Bord i Skonnerten «Alcyon» i det
navnkundige Slag ved Navarino, hvor den fransk-russisk-engelske Flaade
under Lord Codrington i Løhet af 5 Timer gjorde det af med den
tyrkiske under Ibrahim Pascha (1827). 1828-30 deltog han i
Expeditionen til Algier under Duperré.
Efter at have været paa Togt til Vestindien med Briggen
«St. Jan» 1831-32 og gjort Tjeneste ved Søartilleriet samt ved
Indrulleringen i Randers var S. 1836-37 som næstkommanderende
med Briggen «St. Croix» i Vestindien. Medens Chefen,
Kapitajnlieutenant P. T. Grove, en Gang var i Land, indløb der Ordre
om uopholdelig at afgaa; efter at S. forgjæves havde gjort Forsøg
paa at finde sin Chef, lettede han og udførte Rejsen selv. I
maritime Kredse gav dette Anledning til megen Diskussion; medens
nogle roste ham for hans Konduite, bebrejdede andre ham ivrig
hans umilitæriske Fremgangsmaade; en Sejer i den offentlige
Mening blev det dog for ham, da hans egen Chef blandede sig i
Striden og uforbeholdent tog hans Parti. 1839-40 var han
udkommanderet med Vagtskibe, 1840-41 paa Togt med Fregatten
«Bellona» til Sydamerika, 1844-45 Chef for Dampskibet «Ægir»,
Aaret efter Chef for Briggen «St. Croix» til Island, 1848 Chef for
Skonnerten «Pilen», der havde Station i Store Bælt, 1849 førte
han Vagtskibet i Sundet, Korvetten «Diana», senere Korvetten
«Najaden», 1850 Chef for Hjuldampskibet «Hekla» i St. A. Billes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>