Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suenson, Edouard, 1805-87, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eskadre. I Juli udsendtes han paa Jagt efter den slesvig-holstenske
Damper «v. d. Tann», der imidlertid den 20. slap ind i den
nevtrale Havn Lybek, hvorfra den dog næste Aften blev udvist.
Damperen søgte ved at holde tæt under Land at gjøre sig
ubemærket, men blev til sidst opdaget, og Kampen begyndte. «Hekla»
fik strax 2 Skud i Skroget og havde ondt ved at træffe sin
Modstander, der maskeredes af Landet, hvorfor S. nærmede sig den.
Da den vagthavende Lieutenant rakte sin Chef noget, bemærkede
S. forbavset: «Jeg tror, Gud forlade mig, De ryster!» Officeren
svarede ikke, og lidt efter fortsatte S.: «Jeg tror, Gud forlade mig,
at jeg ryster selv!» – «Ja, hvis Kapitajnen ogsaa ryster», lød
Svaret, «da kommer det sikkert fra Hjulkassen.» Kl. 1 1/2 om
Natten kom «v. d. Tann» i Brand, og det viste sig da, at
Damperen stod paa Grund, og at den var forladt af Mandskabet; kort
efter sprang den i Luften. Foruden denne Affære havde S. en
Del Smaatræfninger med Oprørernes Kanonbaade i Kieler-Bugt.
1851 overtog S. det ærefulde Hverv at være Kadetchef, og i
denne Stilling forblev han i 13 Aar, jævnlig udkommanderet som
Chef for Kadetskibet. Paa de mange Hold Kadetter, han saaledes
fik Lejlighed til at uddanne, har han ubestridelig haft en baade
afgjørende og velgjørende Indflydelse. I hans stille, alvorlige
Personlighed fandtes vel intet af en Sneedorffs begejstrende Ild; lange
Taler og høje Ord vare hans Natur imod, hans strænge Fordringer
til sine undergivnes Pligtfølelse og korrekte Optræden gjorde ham
vel mere frygtet end elsket, men han var retfærdig, forstod at
indgyde Tillid og bar under et noget stift og tilknappet Ydre et
Hjærte, der kunde føle varmt, og som sjælden forfejlede sit Maal.
Af hans Modstandere, af hvilke S. lige saa vel som andre stærkt
udviklede Personligheder havde en Del, er det blevet ham
bebrejdet, at han udviklede sine Elever for meget til Kavallerer; det
er imidlertid givet, at denne Udvikling ikke skete paa den faglige
Uddannelses Bekostning, og det er dertil vanskeligt at forstaa, at
kavallermæssig Optræden, ledsaget af en ridderlig Tænkemaade, kan
andet end gavne sin Indehaver. Betegnende for den Indflydelse,
han besad over de unges Sind, er den Ytring, der tillægges
daværende Prins Vilhelm, da denne midt under sin Kadetuddannelse
fik Tilbud om at overtage den græske Kongekrone: «Hvad mon
Chefen vil sige dertil?» Den Højagtelse og Kjærlighed, hvormed
Kong Georg bestandig omfattede Mindet om sin gamle Chef, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
