Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suenson, Edouard, 1805-87, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da dette mislykkedes, ved at den drejede til Bagbord (til venstre),
gjorde han Kontremarche, hvorefter begge løb i en Bue
jævnsides, saa at de til sidst kun vare 600 Alen fra hinanden. Under
denne løbende Fægtning havde vore det Held, at en Granat
antændte «Schwarzenbergs» Forremærssejl; kort efter stod hele
Forrejsningen i lys Lue. Tegetthoff maatte nu opgive Kampen og flygte
ind til Helgoland; da Jagten skulde begynde, fik «Jylland» et Skud
i sit Styreapparat, nogle kostbare Minutter gik tabt, Fjenden fik
ved sin overlegne Fart et Forspring, og da han kort efter naaede
Grænsen for det engelske Søterritorium, som «Aurora» bevogtede,
maatte Forfølgelsen ophøre. Tabet i denne Affære var paa dansk
Side 14 døde, 51 Saarede, paa de allieredes 37 døde, 83 Saarede
(alle Østerrigere). Først ved Midnat blev man i «Schwarzenberg»
Herre over Ilden, og begunstiget af Mørket slap den – efter at
have mistet sin Fortop – med Sekundanter ind til Hamborg. S.
gik Dagen efter – da Vaabenhvilen indtraadte – til
Christianssand, hvor de døde begravedes under stor Deltagelse fra
Befolkningen. For Nationen her hjemme, der under den trøstesløse Krig
havde tabt Modet, var Udfaldet af dette Møde et Lysglimt, der
atter bragte Haabet til at blusse op, men som desto værre blev
uden direkte Følger. S., som 1863 var bleven Kommandør af
Danebrog, fik som Belønning for sin Daad Storkorset. Her hjemme
gav Affæren bagefter Anledning til en Del Polemik, hvori S. baade
fandt Angribere og Forsvarere. Diskussionen drejede sig
væsentligst om, at S. mulig kunde have fortsat Forfølgelsen ind over
Nevtralitetsgrænsen og derved maaske kunde have erobret
«Schwarzenberg». Folkeretlig berettiget hertil vilde han ikke have været.
Selv har han dog aldrig hverken direkte eller indirekte taget Del
i denne Strid.
Medens østerrigske Historikere for det meste have fremstillet
Begivenheden korrekt og ydet S. fortjent Retfærdighed, og medens
Tegetthoffs Landsmænd have udtrykt det samme ved paa dennes
Monument at sætte: «tappert kæmpende ved Helgoland, sejrende
ved Lissa», har man i Preussen forsøgt at vende den om til en
Hædersdag for deres unge Marine. En Admiral Werner har i den
Retning været særlig virksom, hvilket har givet den danske
Søkrigshistoriker O. Lütken Anledning til i et paa Dansk og Tysk
udkommet «aabent Brev» at stille Sagen i sit rette Lys igjen.
1865 havde S. sin sidste Udkommando, som Chef for Fregatten
«Niels Juel» i Middelhavet, i det Ministeriet ønskede, at han skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
