Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suenson, Edouard, 1805-87, Søofficer - Suenson, Edouard, f. 1842, Søofficer og Direktør for det store nordiske Telegrafselskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indvie den nye og des værre beskednere Æra, som efter den
ulykkelige Krig oprandt for den danske Marine. Faa dette Togt traf
han ved Corfu sammen med den den Gang 38aarige Tegetthoff, der
laa under Karantæne med «Schwarzenberg»; paa Afstand fik dog
de 2 fordums Modstandere Lejlighed til at vexle en venskabelig
Hilsen. Aaret efter sidste Togt naaede S. Aldersgrænsen og gik
af; i 13 Aar derefter beklædte han Embedet som Overlods, højt
agtet og afholdt af sine talrige undergivne. 1880 trak han sig paa
Grund af Svagelighed og for at give Plads for en yngre tilbage
fra al offentlig Virksomhed; ved en særlig Lov bevilgedes der
ham fuld Gage i Pension. Paa sine meget gamle Dage (1886)
havde han den Glæde og Tilfredsstillelse, at den østerrigske
Korvet «Donau» indtraf her paa Reden for at berede ham en
Ovation; længe overlevede han dog ikke dette, i det Døden 16. Maj
1887 bortkaldte ham. Med mange Æresbevisninger og under stor
Deltagelse blev derefter denne beskedne og bramfri Hædersmand,
der i sit Liv havde stillet saa faa Fordringer paa Anerkjendelse,
stedet til Hvile paa Holmens Kirkegaard. En Buste af S. (ved
Th. Stein) er senere (1889) rejst i Nyboder; hans Maleri (af Otto
Bache), der af bilder ham staaende paa Kommandobroen i «Niels
Juel» under Slaget, findes paa Nationalgalleriet i Frederiksborg Slot.
S. blev 11. Sept. 1837 gift med Ottilia Uldall (f. 9. Febr. 1816
d. 22. Marts 1872), Datter af Kammerherre, Kommandør Johan
Joachim U. (f. 1777 d. 1839) og Anna Christine f. Nellemann (f. 1781
d. 1833).
O. Lütken, Vice-Admiral E. S. (1888).
O. Lütken, Kampen ved Helgoland.
Vort Forsvar Nr. 168.
Tidsskr. f. Søvæsen, Ny R. XXIII.
Erslew, Forf. Lex.
C. With.
Suenson, Edouard, f. 1842, Søofficer og Direktør for det
store nordiske Telegrafselskab. S., Søn af foran nævnte Viceadmiral
Ed. S., er født i Kjøbenhavn 26. Juli 1842. Han kom paa
Søkadetakademiet 1855, medens hans Fader var Kadetchef, blev
Lieutenant 1861, Premierlieutenant 1868, men tog allerede Afsked med
Marinen 1875 som karakt. Kapitajn; 1891 erholdt han fornyet
Afskedspatent som Kommandør, og 1901 blev han Kammerherre. Kort
efter sin Udnævnelse til Officer ansattes S. i den Kommission, der
under Admiral van Dockums Forsæde skulde undersøge de
Whitworthske Bagladekanoner. Efter et Togt til Vestindien og
Middelhavet 1862—63 med Korvetten «Dagmar» udkommanderedes han
under Krigen 1864 med Skruelinjeskibet «Skjold», der i Marts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>