Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundby, Johannes Thor, 1830-94, romansk Filolog - Sundt, Christian Ulrik, 1766-1849, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ført ham til Studiet af Sanskrit og almindelig sammenlignende
Sprogvidenskab, kom mere og mere til at gaa i praktisk Retning,
og Frugten heraf blev forskjellige italienske og franske Lærebøger
foruden en stor og meget fortjenstfuld dansk-norsk-fransk Ordbog,
som han udgav sammen med Cand. mag. Euch. Baruël (1883-84).
I 1888 var S. blevet Medlem af Videnskabernes Selskab-, han døde
efter længere Tids tiltagende Svagelighed 14. Nov. 1894. S. var
en søgende, kritisk Aand og en yderst omhyggelig Forsker; hans
Arbejder bære alle det samme Præg af omfattende Lærdom og
Nøjagtighed. Han var gift med Emma Aurelia f. Holmer (f. 11.
Jan. 1839 d. 7. Febr. 1894).
Universitetets Indbydelsesskrift til Reformationsfesten 1870.
Romania XXIV, 146. ’
Kr. Nyrop.
Sundt, Christian Ulrik, 1766-1849, Officer, var Søn af
Oberst Chr. Ulr. S. (f. 6. April 1723 d. 25. Sept. 1775 og Søn af
ndfr. omtalte M. S.) og Benedicte Rudolphine f. Ingenhaef (f. 17.
Jan. 1735 d. 18. Okt. 1803) og blev født 21. Marts 1766 i
Rensborg. 7 Aar gammel kom han paa Landkadetakademiet og
udnævntes 1783 til Sekondlieutenant i falsterske Regiment, under hvis
dygtige Chef A. L. Moltke (XI, 390) S. altsaa forrettede sin første
Tjeneste. 1785 blev S. forsat til Kronprinsens Regiment, hvis
Kommandør, Roepstorff, havde haft en Velgjører i S.s Fader og
derfor anbefalede den unge Officer til Kronprinsen (Frederik VI).
Denne udtog S. under Exercertiden til sin Adjudant, og fra nu af
svigtede den trofaste Prins ikke sin nye Ven. 1788 drog S. med
sin Onkel General Fred. Numsen (XII, 332) til Rusland og deltog
i Krigen i Finland, hvor han blev saaret og avancerede til
Kapitajn. Denne Grad fik han ogsaa hjemme ved sin Tilbagekomst
1789. Skjønt ansat i 2. akershusiske Infanteriregiment forblev han
i Kjøbenhavn ved 2. sjællandske Bataillon let Infanteri (fra 1808
jyske Skarpskyttekorps), hvor han blev staaende i 27 Aar, fra 1803
som Major, 1805 som Kommandør, 1808 som Oberstlieutenant og
1812 som Oberst. 1803-7 kommanderede han i Tønning, som
den Gang var en vigtig og stærkt benyttet Havneplads. Efter det
engelske Overfald 1807 afgik han med sin Bataillon til Fyn for
her fra at forsøge Overgang til Kalundborg. 1812-14 førte han
Overkommandoen paa Laaland, sidstnævnte Aar end videre
Kommandoen over 6 Batailloner i Omegnen af Aarhus. Han blev 1816
Kommandør og 1817 Chef for danske Livregiment, 1826
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>