Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæmundsson, Tomas, 1807-41, Præst, Forfatter - Søderberg, Hakon Charles Edvard, f. 1869, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Alvor og Iver over Studierne og tiltraadte efter 1832 at have
taget theologisk Embedsexamen en 2aarig Udenlandsrejse, som
strakte sig over største Delen af Evropa samt Lilleasien, med
Vinterophold i Rom og Paris; i Berlin gjorde han et længere
Ophold for at fortsætte sine Studeringer. Efter Tilbagekomsten 1834
udnævntes T. S. til Præst paa Breiðabólstaður i Rangárvalla Syssel.
Han rejste til Island, ægtede her Sigríður, Datter af Sysselmand
Þórður Björnsson, og tiltraadte først næste Aar sin
Embedsvirksomhed. Men hans Helbred var allerede svækket. Under
Vinteropholdet i Paris havde han paadraget sig en Brystsvaghed, som
efterhaanden forværredes, og hvoraf han døde 17. Maj 1841.
T. S. var en ideelt anlagt, energisk og samvittighedsfuld
Mand, hvis Maal var at vække og vejlede sine islandske
Landsmænd til Kamp for bedre aandelige og materielle Vilkaar.
Allerede 1832 udgav han med dette for Øje Flyveskriftet «Island fra
den intellektuelle Side betragtet» med Forslag til Skolevæsenets
Omdannelse. Som Udbytte af Rejsen haabede han skulde fremgaa
en Skildring af Evropas Kulturfolk til Belæring for Islænderne.
Efter Hjemkomsten stiftede han i Forening med nogle jævnaldrende
Landsmænd Tidsskriftet «Fjölnir» (s. VI, 25), som skulde føre den
nye Tids Ideer ud over Landet, og Tidsskriftets 5 første Aargange
(hvoraf den 5. paa Grund af Uoverensstemmelse mellem
Medarbejderne redigeredes af ham alene) indeholde adskillige karakteristiske
Artikler af ham, ligesom efter hans Død 3 tilsvarende særskilt
udkom. I «Tímarit» findes et interessant Uddrag af T. S.s islandske
Brevvexling med de kjøbenhavnske Medudgivere, som viser ham
som den virksomme, forretningsdygtige (med Aarene noget pirrelige)
Natur, for hvem Almenoplysning, Samfundsforholdenes Forbedring,
Menigmands Vækkelse vare det væsentlige, og som kun daarlig
kunde finde sig i sine Værkfællers Uvirksomhed, doktrinære
Videnskabelighed og æsthetiske Fornemhed, naar de folkelige Opgaver
derved hemmedes. Hans tidlige Død føltes som et smerteligt
Tab. Paa en vis Maade fortsattes dog hans Virksomhed af Jón
Sigurðsson, ligesom han selv danner et Bindeled mellem denne og
B. Einarsson.
Erslew, Forf. Lex.
J. Hallgrimsson, Ljóðmæli og önnur rit, 1883 (og Fjölnir VI).
Andvari XIV (1888).
Tímarit XVII (1896).
Kr. Kaalund.
Søderberg, Hakon Charles Edvard, f. 1869, Forfatter.
Edv. S. er født i Kjøbenhavn 3. Marts 1869. Forældrene vare Lakerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>